B
  

KulturKlub - Dag for dag

 

- siden er under redaktion

 
VELKOMMEN TIL KULTURKLUB FOKUS

KulturKlub FOKUS er et tilbud til dig, der vil være med i et aktivt fællesskab.
Vi mødes om kulturelle oplevelser af den mere populære slags, men vi har også øje for glæderne ved at møde nyt og glæden ved at fordybe sig.
Vi opsøger spændende steder som afsæt for vores arrangementer.
Derfor kommer vi ud og mærker byen.
Vi dyrker det at have god tid, og finder roen til at drikke en kop kaffe, - eller spise lidt sammen, så vi får skabt en klub, der giver os samhørighed.
I KulturKlub FOKUS trasker vi ikke rundt i de samme spor, men har ord for at udfordre vores medlemmer, og invitere dem til at opleve deres by og landsdel på nye måder.
I al beskedenhed synes vi, at vi arbejder med en succes.

Hver sæson samler vi ca. 700 medlemmer om en halvårlig medlemspakke. Betaler du dit kontingent, har du fri adgang til de 9 arrangementer, som er vist på siden her over for, og som du finder mere information om inde i hæftet.
Ud over medlemspakken tilrettelægger vi, ofte i et samarbejde med en række partnere, en vifte af aktiviteter og foredrag. Til de fleste er du velkommen til at invitere en ven eller veninde med, - det sker dog ofte til en lidt højere betaling end for medlemmer. Vi skal jo gøre det attraktivt
at være medlem.

Midt i januar 2018 flytter vores administration til Strandvejen 19, i det nye FOKUS-hus. En del af C.W.Obels fabrikker er nu blevet base for FOKUS Folkeoplysning; - byens store aftenskole. Her finder du også en afdeling af KaffeFair. Kig forbi og se vor nye omgivelser; - og prøv KaffeFair….

Vel mødt til en ny sæson

Lars Bang Jensen og FOKUS Folkeoplysning

 
 

ORD OG LITTERATUR
 

ANNE LISE MARSTRAND
JØRGENSEN
Mød forfatter og samfundsdebattør Anne Lise Marstrand-
Jørgensen, og hør hende fortælle om sin bog
”Sorgens grundstof”.
I oktober 2017 udkom Marstrand-Jørgensens bog
”Sorgens grundstof”. Den er en rørende og også foruroligende
fortælling om menneskets sorg og længsel,
om folkevandringer og politiske magtkampe, om
glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og
kærlighed, der aldrig hører op.
Sognepræst Karen Søe Pedersen, Vor Frue Kirke
er vært.
Der serveres kaffe og the undervejs.
46927 Vor Frue Kirke
Tirsdag d. 27.02 Kl. 14:00
Kr. 50/GRATIS KulturKlub medl.
En del af MEDLEMSPAKKEN


ATS ER TILBAGE I BYEN
Snyd ikke dig selv for et genhør og gensyn med makkerparret
fra Politikens Bagsideredaktion: Gorm Vølver og
Ole Rasmussen. De tager dig med en tur til livets gang
i Nøvling Centralskole, og måske kommer vi også forbi
Flauenskjold i denne tour-de-force gennem årets gang.
ATS-redaktionen har stor opmærksomhed i det nordjyske,
og tildeles i år den flotte ORDKRAFT Pris. Så kender du
ikke til deres talkshow gennem årets gang, så har du her
en mulighed for at møde 2017 udsat for hårdhændet humor.
46933 Auditoriet i ”Create”, Rendsburggade 14
Onsdag d. 10.01 Kl. 20:00
Kr. 225/175 KulturKlub medl.
Inkl. 1 glas vin.

PETER LUND MADSEN
Hvad er hjernen for en størrelse? Hvordan samarbejder
vi med den, og hvad kan vi gøre for at den holder
sig frisk og i vigør, så alt det andet også holder sig
friskt? - Måske kan Peter Lund Madsen give os et svar.
Peter Lund Madsen er læge og tilmed dr.med. Han
vil forsøge at give os vigtige svar på, hvordan hjernen
fungerer, med en helt særlig vinkel på begrebet ”kemohjerne”.
Hvad er det? Hvordan opleves det? Vi får
indsigt i hukommelse og indlæring, fornuft og følelse
og ser på, hvad der sker i hjernen, når man får kræft.
Arr.: FOKUS Folkeoplysning i samarbejde med Kræftens
Bekæmpelse og Musikkens Hus
46925 Musikkens Hus
Søndag d. 04.02 Kl. 13:00
Kr. 250/GRATIS KulturKlub medl.
Al salg til ikke medlemmer sker gennem
Musikkens Hus.
FOKUS Folkeoplysning og Musikkens Hus donerer
50 kr. pr deltager til Kræftens Bekæmpelse
Husk tilmelding
En del af MEDLEMSPAKKEN


KNUD SØRENSEN:
DER ER FORTÆLLINGER ALLE VEGNE!
Vel lidt, vel skrivende og vel talende. Elsket og agtet
er Knud Sørensen, nestor på det danske forfatterparnas.
KulturKlub FOKUS har over årene haft mange
spændende møder med Knud Sørensen. Naturligvis
vil vi også kippe med flaget her ved det runde hjørne.
Knud Sørensen fylder 90 år. Vi har bedt Knud Sørensen
fortælle om forandringer i hans tid, belyst ved tekster
fra hans store produktioner af digte, fortællinger og
romaner. Tekster som fanger 90 års forandring. Under
overskriften ”Der er historier alle vegne” fortæller Knud
Sørensen om sig selv og om sit forfatterskab. Han fortæller
bl.a., hvor han finder de historier, der bliver til digte,
noveller og romaner og om, hvordan facts bliver til
fiktion. Han kommer ligeledes ind på, hvorfor han netop
har valgt landområderne som de steder, hvor historierne
udspiller sig og om sit valg af sprogstil.
46934 Folkekirkens Hus
Onsdag d. 07.03 Kl. 14:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.
Inkl. 1 kop kaffe

FÅ SUCCES MED DIN KØKKENHAVE
V. HAVEARKITEKT LAILA SØLAGER
Flere og flere forsøger sig i disse år med at dyrke egne grøntsager i haven.
Havearkitekt Laila Sølager har i mange år haft dyrkning af køkkenhaven
som sin hjertesag, og hun er bl.a. medforfatter af ”Politikens Store
Havebog”, hvor hun står bag afsnittene om køkkenhaven og de planter,
der hører til hér. Denne aften vil hun vise eksempler på kønne og skøre
køkkenhaver, og hun vil fortælle om principper for bede (m/u kanter, pallerammer
m.v.), om kompost, kalk og gødning, og om hvordan du laver den
gode jord, hvor grønsagerne trives.
Aftenen er lavet i samarbejde med Haveselskabets kredse: Hammer Bakker,
Hals, Aalborg, Midthimmerland og Nibe.
46974 Fyrkildevej 7
Tirsdag d. 03.04 Kl. 18:30
Kr. 100/80 KulturKlub medl. og medl. af haveselskaberne

VELKOMMEN TIL ORDKRAFT
Ordkraft er årets største litterære begivenhed i det
nordjyske landskab. Her har du en enestående mulighed
for at møde danske forfattere i samtale om
deres aktuelle bøger. Der plejer fra tid til anden
også at snige sig en udenlandsk forfatter forbi.
Som medlem af KulturKlub FOKUS kan du ”gratis”
få et adgangstegn til Ordkraft. Du skal afhente armbåndet
på kontoret forud for festivalen. Måske laver
vi et lille optaktsarrangement forud for festivalen
hvor vi også udleverer armbånd.
Torsdag d. 05.04 – lørdag d. 07.04 på Nordkraft
GRATIS for KulturKlub medl.
En del af MEDLEMSPAKKEN


LIDT AF FAR
- EN FORTÆLLING OM ALZHEIMERS
Vi har inviteret Frederik Lindhardt på besøg for at
fortælle om Alzheimers syndrom, og om det at være
pårørende til en person, der rammes af sygdommen.
Frederik Lindhardt er søn af den nyligt afdøde Roskilde
bisp Jan Lindhardt. Om foredraget fortæller Frederik
Lindhardt:
”Dette er en søns fortælling om livet sammen med
min demenssyge far – tidligere biskop i Roskilde, Jan
Lindhardt. Den handler om sorgen, frustrationerne
og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden
og kærligheden. Ligesom den handler om, hvordan
Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på
selvstændighed, på værdighed, på fornuft.
Kort sagt handler foredraget om, hvad Alzheimers gør
ved mennesker. For man kan ikke undgå at lære noget
om sig selv, om livet, når man bliver konfronteret
med sygdom og død.”
46929 Gug Kirke
Tirsdag d. 07.05 Kl. 16:00
Kr. 100/GRATIS KulturKlub medl.

AALBORG I LITTERATUR
OG BILLEDER
Pastor Jens Brun har sammen med forfatter Arne Lybeck
sammensat en fortælling om Aalborg og byens
placering i litteraturen.
Foredraget fortæller i ord og billeder Aalborgs historie
fra industrialismens begyndelse i 1870’erne frem
til i dag. De litterære eksempler begynder med Jakob
Paludans beskrivelse af industribyen Aalborg i romanen
”Jørgen Stein”, og fortsætter med Hans Lyngby
Jepsens humoristiske og realistiske Aalborgfortællinger
i ”En sten i strømmen” og ”Da kærligheden kom til
byen”. Der inddrages også fortællinger om kendte steder
i Aalborg, som f.eks. Inge Eriksens beskrivelse af
Konditori Kristine i ”En kvinde med hat”. Eksemplerne
føres frem til nutiden med Jakob Ejersbos Aalborgscenerier
i ”Nordkraft”.
Tekst og billeder supplerer hinanden, så der for tilhørerens
ydre og indre blik fremstår et billede af industribyen
med værft og C.W. Obels fabrikker, som blev til
den moderne universitets- og caféby – uden at miste
sit nordjyske særpræg. Et særpræg som det er foredragets
mål at komme tættere ind på livet af.
46935 Gug Kirke
Onsdag d. 18.04 Kl. 19:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

GORM HENRIK RASMUSSEN
OM GIRAFHUSET OG FORUNDERLIGE FOLK I AALBORG I HANS DRENGE-ÅR.
Måske er du stødt på fortællingen om JennerJahn i din familie, måske kan du oven
i købet huske ham fra Aalborgs gader. JennerJahn var en af byens originaler. Han
har fået et forlænget liv og opmærksomhed i kraft af Gorm Henrik Rasmussens
forfatterskab. Det samme har glimt fra drengelivet i Hasseris fra 60’ erne og 70’
erne. Gengivet i et voldsomt tilbageblik på en dominerende fader, der drev familien
rundt i manegen i Girafhuset: Huset hvor tidens kulturkendisser = Giraffer kommer
forbi. Vi har sat forfatteren Gorm Henrik Rasmussen i stævne, så han kan fortælle
om de 2 erindringsbøger, der bringer os tæt på det Hasseris og det Aalborg, der
var dengang.
46936 Krypten, Hasseris Kirke
Torsdag d. 03.05 Kl. 14:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl. - Inkl. 1 kop kaffe



PÅ CYKEL GENNEM AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND
Journalist Frank Jensen besluttede, at der skulle ske noget nyt i livet og købte en cykel for at køre gennem
Australien fra nord til syd. Derpå et spring til New Zealand for også lige at se, hvordan der mon var der. Mød
den fine beretning om den fantastiske tur, der bragte Frank Jensen tæt på folk, natur og kultur ”down under”.
Foredraget er en oplevelse for de cykelglade men også en øjenåbner for dem, der bare vil vide mere om
landene på den sydlige halvkugle.
Du kommer tæt på de lokale befolkninger ved Franks møder med logi-værter og interesserede , der stopper
op på vejen for at se, hvad den cyklende dansker er for en størrelse!
46945 Utzon Center
Torsdag d. 01.03 kl. 19:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

26 MÅNEDER MED SLÆDEPATRULJEN SIRIUS
Som medlem af slædepatruljen Sirius fik Mathis Huse Nørgaard opgaven med at håndhæve den danske suverænitet
i Nordøstgrønland. Mathis er vokset op i Frederikshavn, så hvad får en ung mand til at springe ud i et
ukendt liv? Et liv der byder på hård frost, møder med vilde dyr og storslået natur. Du møder fortællingen om patruljens
udvælgelsesmetoder, arbejdsform og de udfordringer livet i ødemarken giver. Du møder også fortællingen
om de bånd, der knyttes mellem mænd og slædehunde og om store og små uheld langt fra civilisationen.
46943 Utzon Center
Onsdag d. 11.04 kl. 19:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

 
LOKALE HISTORIER
SLENTRE NED AD...BOULEVARDEN
Boulevarden er en ny gade i Aalborg. Lidt mere end
100 år har den bag sig. Den munder ud i den gamle
hovedgade/kajakgade langs Østerå og når fjorden
ved det punkt, der engang var byens ”hoved”: Klumpen
hvor Østerå løb ud i fjorden, og hvor byen fik sit
første bolværk mod fjorden engang i middelalderen.
Vi gør spændende stop. Vi møder ny og gammel
arkitektur og kigger ind i baggårde for at se, om vi
kan finde spor af tidligere købmandsliv fra Aalborghandlens
storhedstid. Undervejs laver vi også et par
kunststop. Vi går tilbage gennem Aalborghus Slot og
søger gennem middelalderkvarteret tilbage til Borgmesterens
Kantine, hvor vi får os lidt frokost. Lars
Bang Jensen er din guide.
46940 Vi mødes ved Kongeskulpturen
foran banegården.
Torsdag d. 08.03 kl. 10:00-14:00
Kr. 150/100 KulturKlub medl.
Inkl. frokost med 1 øl / vand

FORTÆLLINGER OM LIMFJORDEN
Kl. 10.00 -12.00: En fortælling om Fjorden ved Jens
Østergaard, Valsted.
Vi skal først høre en lang og munter fortælling om Jens
Østergaards opvækst ved Limfjorden. Jens er en fin
fortæller med en stærk personlig tilknytning til Limfjorden
gennem hele livet: Fra barnsben ude på fjorden for
at tilse garn eller på holme for at indsamle æg. Han er
måske fjordens fremmeste fortæller om de fjordfiskerliv,
der er blevet lagt i graven i de seneste 3 årtier. Han
har set fjordens biologiske forandring på nærmeste
hånd. Set tryk fra forurening fra landbrug og byvækst.
Set fiskeriet forandre fjordbundens levevilkår. Mød en
personlig fortælling om fjorden før og nu.
Kl. 12.00-13.00: Efter fortællingen skal vi have en mindre
fiske-spisning. Vi henter som sædvanlig fisk hos
Kildens Røgeri i Nibe. Måske får vi en øl og en dram.
Kl. 13.00-14.00: Vi viser filmen om Fjordfiskerne af Jørgen
Vestergaard.
46964 Højhuset v. Musikkens Hus. Rensburggade 28.
Fredag d. 06.04 kl. 10:00-14:00
Kr. 150
Inkl. let spisning, 1 øl og 1 dram.

ØGADE-KVARTERET MED JENS TOPHOLM
Så har vi igen mulighed for at komme på vandretur med Jens Topholm
og Lars Bang Jensen. Denne gang starter vi ved Sankt Markus Kirke og
slutter med fortælling og billeder i Markusgården.
I kirken vil Lars Bang Jensen fortælle om kunst og arkitektur i kirken.
Kirken er tegnet af Aalborg-arkitekten Ejnar Packness. Han var glad for
mursten, - og tilhørte en generation af arkitekter, der også havde forstand
på mursten, - og forstod at give håndværket en plads. Kirken rummer en
spændende kunstskat, som er ukendt for de fleste. Bertel Thorvaldsen
skabte en udsmykning i marmor til fronten, Vor Frue Kirke i København.
Den blev skadet af det barske nordiske klima, og udskiftet med en bronzeversion.
Det originale marmor indgår i Markus Kirkens indre udsmykning.
Alt det skal vi høre om, inden vi skal på en rask travetur gennem
kvarteret, således at vi ser nogle af bydelens forskellige kvarterer. Jens
Topholm slutter i Markusgården med fortælling og billeder om kvarteret.
46944 Sankt Markus Kirke
Tirsdag d. 15.05 kl. 14:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

MED KRIGEN I BAGAGEN
Hvordan er det at have krigen ”med i bagagen” på livsvandringen? Det
skal vi høre om denne dag i Folkekirkens Hus. Lars Bang Jensen er vært
og har sat to bekendte stævne.
Esther Christiansen vil fortælle om sin far, der var aktiv kommunist i modstandsbevægelsen
i Århus, kom i kz-lejr og vendte hårdt mærket hjem.
Inger Pedersen blev født i Svenstrup under krigen som resultat af en ung
piges forelskelse i en ligeledes ung tysk soldat. Sent i livet møder hun sin
biologiske far og får pludselig også to nye brødre.
Ester fortæller fra kl. 10.00 – 12.00. Vi holder frokostpause fra kl. 12.00
– 13.00. Du kan spise en medbragt madpakke, du kan gå ud i byen for at
spise, eller du kan søge ned i den fine café i kælderen.
Kl. 13.00 fortæller Inger Pedersen sin historie.
46942 Folkekirkens Hus
Tirsdag d. 17.04 kl. 10:00-15:00
Kr. 150/100 KulturKlub medl.

EN FILMMAND FRA THY… FILM FOR HELE FAMILIEN…
I Thisted bor en mand som livet igennem har arbejdet med film. Han hedder Jørgen Vestergaard. Siden han
i 1960 blev ansat som filmmedarbejder på Information, har film og filmens verden fyldt hans liv. I samarbejde
med Orla har vi inviteret ham til byen for at lave en lille endags filmfestival med nogle af de film, han har lavet.
Flere end 60 har han produceret. Vi indretter to biografer på Skråen og har også gang i Orlas lille biograf ovre
i Jazzcentret, således at vi kan vise så mange film som muligt. Ved vores lille filmfestival kan du møde 16 dokumentarfilm,
2 spillefilm og 7 dukkefilm. Se det omfattende program på www.bangforlag.dk.
46930 Skråen
Søndag d. 29.04 kl. 10.00-18.00
Kr. 100/GRATIS KulturKlub medl.
BONUS ARRANGEMENT

 
 
TORSDAGSKONCERTER
Også i Denne sæson har medlemmer af KulturKlub Fokus mulighed for at overvære udvalgte koncerter med
Aalborg Symfoni Orkester til en favør pris. Billetter udleveres på dagen i Musikkens Hus’ foyer fra kl. 18.00. Der
er mulighed for at deltage i introduktion til aftenens koncert i koncertsalen i kælderen fra kl. 18.30. Koncertstart
er kl. 19.30. Særlige ønsker til placering i sal og på balkoner kan ikke efterkommes. Billetterne er C-billetter.
Billetter til ikke-medlemmer købes gennem Musikkens Hus. Se nærmere om program på:
www.aalborgsymfoni.dk

MUSIKALSKE EVENTYR
Musik af Bethoven og Rimskij-Korsakov med fransk
pianist på besøg. Dirigent: François Leleux. Solist:
François-Frédéric Guy, klaver: Program: Beethoven:
Klaverkoncer t nr. 5 – Kejserkoncerten & Rimskij -
Korsakov: Sheherazade
46990 Musikkens Hus
Torsdag d. 25.01 Kl. 18:30
Kr. 140 KulturKlub medl.

SYDEUROPÆISKE STEMNINGER
Spanske og ittalienske stemninger af Verdi, Sarasates
Zigeuner og Mendelsohn. Dirigent: Hans Graf.
Solist: Alexandr Dzyubinsky, violin. Verdi: Ouverture
til Skæbnens magt. Sarasate: Zigeuner weisen.
Paganini: La campanella
& Mendelssohn: Symfoni nr. 4 – Den italienske
46991 Musikkens Hus
Torsdag d. 22.03 Kl. 18:30
Kr. 140 KulturKlub medl.

TO ROMANTIKERE
Musik fra romantikkens æra af Weber og Schumann.
Dirigent: Kazuyoshi Akiyama. Solist: Sennen
Costa, fagot. Program: Weber: Ouverture til Oberon.
Weber: Fagotkoncert & Schumann: Symfoni nr. 4.
46992 Musikkens Hus
Torsdag d. 12.04 Kl. 18:30
Kr. 140 KulturKlub medl.

RAFAEL PAYARE VOL. 2
Musik af Mahler og Bruckner med international
sang-solit og den fantastiske franske dirigent Rafael
Payare. Dirigent: Rafael Payare. Solist: Dorothea
Röschmann, sopran. Program: Mahler: Rückert –
Lieder & Bruckner: Symfono nr. 2.
46993 Musikkens Hus
Torsdag d. 19.04 Kl. 18:30
Kr. 140 KulturKlub medl.

KLAVERVIRTUOSITET & NIELSENS 4.
Musik af Ustvolskaya, Sjostakovitis og Carl Nielsen. Klavervirtuos på
gæstevisit med stjerne-dirigent på podiet. Dirigent: Thomas Sanderling.
Solister: Elisaveta Blumina, klaver & Rasmus Eskesen, trompet. Program:
Ustvolskaya: Klaverkoncert
46994 Musikkens Hus
Torsdag d. 03.05 Kl. 18:30
Kr. 140 KulturKlub medl.
FORBEHOLDT MEDLEMMER AF
KULTURKLUB FOKUS

 
 
TEATER
FORBEHOLDT MEDLEMMER AF KULTURKLUB FOKUS
 

SKYGGE - EUREDIKE SIGER
En nyskrevet dramatisk fortælling skrevet over næsten urgammelt græsk
stof. Sagnstof fra Grækenland tilbage ved teatertraditionens begyndelse.
Denne gang fortalt ud fra Eurydikes sted af den østrigske forfatter Elfriede
Jelink. Her skal du møde Ena Spottag, Nanna Skaarup Voss og Kathrine
Høj Andersen.
46975 Aalborg Teater
Torsdag d. 15.02 Kl. 18:30
Kr.135 KulturKlub medl.

CYRANO
På Aalborg Teaters store scene skal vi møde fortællingen om Cyrano de
Bererac. Han er musketer, duellant og digter. En romantisk og forførisk
sjæl. Han forelsker sig i Roxane, men hun er forelsket i Christian. Ven til
Cyrano de Bergerac….En forestilling sat i scene af den russiske instruktør
Yuri Butusov. Der er en kraftfuld og farverig forestilling i vente med det helt
store ensemble, der blandt andre tæller Martin Ringmose i hovedrollen.
46976 Aalborg Teater
Mandag d. 12.03 Kl. 18:30
Kr.135 KulturKlub medl.

LANG DAGS REJSE MOD NAT
Vi skal møde et af moderne teaters klassiske kammerspil skrevet af Eugene
O’Neil. Det giver anledning til at opleve Marianne Høgsbro i nok en
glansrolle på Aalborg Teater. Her i et samspil med en skuespiller der har
fulgt hende fra ung. Henrik Birch er modspiller i det klassiske familiedrama
fra 1956. Henrik Birch og Marianne Høgsbro var sammen elever på Statens
Teaterskole engang for længe siden…
46977 Aalborg Teater
Onsdag d. 16.05 Kl. 18:30
Kr.135 KulturKlub medl

SOUND OF MUSIC:
Hvem elsker ikke Maria fra klosteret i Østrig, der må tage vare på Kaptajn
von Traps raske børneflok på syv? En musical igen på store scene med
teatrets store ensemble i sving. Instruktør er Rolf Heim. Musik af Richard
Rodgers. Tekster af Oscar Hammerstein.
46978 Aalborg Teater
Onsdag d. 30.05 Kl. 18:30
Kr.135 KulturKlub medl


LITAUEN – KONCERT OG FORTÆLLING
Vi kan i 2018 markere 100-året for gendannelsen af Litauen som nationalstat.
Et lille land der fik en kort opblomstring i selvstændighed i tiden efter
den 1. verdenskrig og den russiske revolution.
Du møder dele af landets historie ved en kort samtale mellem Lars Bang
Jensen og Rikke Helms. Vi skal møde det nationale kammermusikensemble
fra Litauen: Ciurlionis String Quartet. Der spilles musik af Ciurlionis
(strygekvartet i C-minor), Ravel (La Valse) og Dvorak (Piano Quintet).
Afvikles i samarbejde med Den litauiske forening i Nordjylland.
46928 Musikkens Hus
Søndag d. 11.03 Kl. 14:00
GRATIS KulturKlub medl. – Husk tilmelding.
Øvrige køber billet via Musikkens Hus


BENT FABRICIUS BJERRE & TRINE PALLESEN
Tid til genhør og gensyn. For år tilbage mødte vi i regi af KulturKlub FOKUS en meget veloplagt
Bent Fabricius Bjerre til en fortælling om eget liv i Symfonien. Nu er Symfonien ikke mere. Derfor
har vi søgt et nyt og bedre lokale til vort møde med Bent. Dansk musiks elegantier!. Vi har bedt ham
invitere Trine Pallesen med, for hun er også ganske ”gæw” at være sammen med. Samarbejdet
omfatter også musikerne Jesper Stilgren, David Springborg og Niels Ovesen. Samlet i et ensemble,
som de har kaldt: ”De Græd”. En aften der samles omkring musik skabt af Bent Fabricius Bjerre og
tekster skrevet af Klaus Rifbjerg. Bent Fabricius Bjerre vil underholde med anekdoter fra et langt liv
og også fra samarbejdet med Rifbjerg
46926 Musikkens Hus
Lørdag d. 17.02 Kl. 19.30
GRATIS KulturKlub medl. – Husk tilmelding - Senest d. 25.01.
Øvrige køber billet via Musikkens Hus

I OPERAENS OG MUSICALENS VERDEN
KONCERT MED CHARLOTTE HJØRRINGGAARD & THOMAS REWES
Vi har bedt Charlotte Hjørringgaard og Thomas Rewes sammensætte et program, der tager os
med på en vandring ind i operaens og musicalens verden. En verden der rummer meget forskellige
miljøer og traditioner. Vi får her en mulighed for at ”lytte” os ind på nogle af de mere populære
områder ved denne flotte koncert. Lise Gam Jensen akkompagnerer. Der vil være mulighed for at
købe et glas vin i pausen.
46932 Vor Frue Kirke
Torsdag d. 19.04 Kl. 19:00
Kr. 100/GRATIS KulturKlub medl.
BONUS ARRANGEMENT

MEDITATIONSKONCERT MED PALLE MIKKELBORG
OG HELEN DAVIES
Få en helt fantastisk musikalsk oplevelse, hvis du tager med til meditationskoncert
i Vor Frue kirke i Aalborg. Ved koncerten medvirker jazz-trompetist
Palle Mikkelborg, som er kendt for sin helt unikke lyd, sammen med
harpenist Helen Davies. Palle Mikkelborg og Helen Davies vil tage os
med ind i det, de kalder ”Det evige øjeblik”. Aftenen vil blive en blanding af
musik, stilhed og meditation. Desuden medvirker kirkens organist, Peter
Schüsler og sognepræst Grethe Holmriis
Vor Frue Kirke
Der er gratis adgang!
Torsdag d. 22.02 Kl. 19:00
Velkommen!
BONUS ARRANGEMENT


 
KUNST

FORTÆLLINGEN OM PASTOR LAIER
Vi skal på en lille tidsrejse og møde en personlighed
fra kirkens verden, der også gik ind på kunstens bonede
gulve med sin skaberkraft og sin trang til voldsom
provokation. Vi skal tilmed møde den gamle kulturformidler
Broby-Johansen, idet vi i vor fortælling møder
Jørgen Vestergaards film om Pastor Laier. En film som
Broby-Johansen var stærkt involveret i. Vor fortæller
er billedskaberen og billedhuggeren Gorm Spaabæk.
Han giver fortællingen om Pastor Laier en egen farve.
46961 KINOrama
Tirsdag d. 20.03 kl. 14:00-16:30
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

BENTE SCAVENIUS ER TILBAGE
LANG DAG OM KUNST I GUG KIRKE
Kl. 14.00 - 16.30 Kirkekunst i det nordjyske - en fortælling
ved Anne Lie Stokbro.
Gug Kirke er en flot ramme til at fortælle om kirkekunst
i det nordjyske. Først og fremmest er kirkens
bygning et enestående kunstværk. Dernæst rummer
kirken en række spædende kunstværker fra kirkens
opførelsesperiode for 40 år siden. Vi starter med en
fortælling om kirkekunst i Gug Kirke og kigger derpå
ud i landskaberne, der omgiver os: Himmerland og
Vendsyssel. Et foredrag der bringer dig tæt på samtidskunsten,
som den kan udfolde sig i en kirke med
enkelte afstikkere til ”gamle dage”. En god inspiration
til en eventuel senere køretur ud i landskabet!
Kl. 19.00 - 21.00 Bente Scavenius er blevet en fast
del af vort fællesskab i KulturKlub FOKUS. Hun arbejder
denne sommer på en ny bog om landskabet i
dansk malerkunst. En bog der bringer os til ikoniske
steder i det danske land og giver os et møde med
malernes formidling af deres sansning.
45930 Gug Kirke
Mandag d. 08.01 kl. 14:00-21:00
Kr. 150/GRATIS KulturKlub medl.


GALLERIVANDRING MED LARS….
Vi går på opdagelse i Aalborgs verden af små og store
gallerier. Måske kommer vi også forbi et hjørne, du
ikke kender til. Har du f.eks. checket det fine kunsterfællesskab
i en gård i Algade? Eller kigget ind til Galleri
Jarsbo i Adelgade?
En kort vandring med mange stop bringer dig forbi:
Galleri Kirk, Galleri Væg, Galleri Inuit, Galleri Wolfsen,
Galleri Jarsbo og Galleriet i Algade.
46972 Vi mødes hos Kunstnerfælleskabet Portland
ART, Algade 35b
Tirsdag d. 06.02 kl. 14:00-17:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl

FORTÆLLINGEN OM JOSVA
Sven Erik Østergaard fra Skørping har samlet materiale
om Aalborg-kunstneren Josva og sat det
sammen til en flot bog om Josvas liv og kunsteriske
produktion. Engang var kendskabet til Josva
og hans kunstneriske arbejde hvermandseje i det
nordjyske. Den særegne mand med det særegne
udtryk i sit maleri var genstand for undren og forbløffelse.
”Kunne det nu også være kunst?”, tænkte
mange. ”Det var dog en sær maler!” Sven Erik
Østergaard har over mange år samlet på Josvas
billeder, og vi arrangerer en lille udstilling i Kurts
galleri. Du møder fortællingen om Josva og får mulighed
for at købe den fine bog om Josva.
46970 Galleri Innuit
Fredag d. 12.01 kl. 14:00
Kr. 50
Inkl. et glas portvin

NYTÅRSKUR HOS KURT
Det lille Galleri Inuit i Ladegårdsgade er et unikt
samlingspunkt for folk med kunstglæde i Aalborg.
Der er efterhånden tradition for, at vi samles om en
beskeden nytårsspisning i kælderen hos Kurt og
ønsker hinanden Godt Nytår. Går det som det plejer,
har Lars kogt en omgang ungarsk gullaschsuppe
og hjembragt gamle oste fra fremmede lande.
Begrænset deltager-antal.
46971 Galleri Inuit
Fredag d. 12.01 kl. 18:00
Kr. 100
Inkl. let spisning

EN FILM OM LARS MORELL
Stig Guldberg har for TV2 produceret en film om vor
kulturguide Lars Morell. Her møder vi Lars Morell som
skattet kunstformidler på samfundets bonede gulve.
Men vi møder ham også som en aktiv formidler for
nogle af samfundets mere alternative medlemmer.
De sidste har nemlig en stor plads i Lars Morells dagligdag,
og de er også et indsigtsfuldt og medlevende
publikum til hans formidling
46960 KINOrama
Onsdag d. 16.05 kl. 10:00-12:00
Kr. 100/50 KulturKlub medl.

KUNSTVANDRING I HOBRO
MED ANNE LIE STOKBRO
Anne Lie Stokbro har tidligere været vores vejleder
ind i kunstens forunderlige verden. Anne Lie Stokbro
er vidende og en garan for medrivende formidling.
Hun har nu fået base i Kunstsamlingen i Hobro, som
hun nok skal give sit ”løft”. Vi bruger anledningen til
et besøg i den dejlige by, for her er også spændende
oplevelser at få. Vi ser den aktuelle udstilling i Kunstetagerne
i Biblioteket og Bies Gård. Vi skal møde 10
samtidskunstnere som for eksempel Gudrun Hasla,
Andreas Schulenburg, Thomas Wolsing.
Vi mødes på Aalborg Banegård kl. 9.00 og tager toget
til Hobro. Husk dit Rejsekort, hvis du har sådan et. Du
kan også tage bilen og møde os i Bies gård kl. 10.30.
46973 Vi mødes på banegården
Torsdag d. 31.05 kl. 09:00-17:00
Kr. 150
Inkl. entre, transport, en sandwich og en vand.

 
FEM FRA SKRÅEN

Se koncert beskrivelser på
www.fokus-folkeoplysning.dk

SØREN SKO OG BENJAMIN KOPPEL
- SHOES ON COLE
46995 Lørdag d. 03.03 kl. 20.00
Kr. 265

DODO AND THE DODOS
46996 Fredag d. 16.03 kl. 20.00
Kr. 245

PLIGTEN KALDER
46998 Torsdag d. 19.04 Kl. 20:00
Kr. 195

BJØRN EIDSVÅG
46997 Torsdag d. 22.03 Kl. 20:00
Kr. 225

RASMUS NØHR
46980 Fredag d. 04.05 Kl. 20:00
Kr. 195

FEM FRA CENTER
FOR DANSK JAZZHISTORIE

OTTO LINGTON
Otto Lingtons søn, John Lington, kommer og afholder
et underholdende, nostalgisk, morsomt og
spændende musikalsk foredrag om faderen, hans
musik og karriere. Otto Lington var en af de allerførste
jazzmusikere herhjemme i slutningen af
1920’erne, hvor han bl.a. spillede sammen med Leo
Mathisen. Senere blev han i mange år en kendt og
elsket orkesterleder og dirigent i Tivoli Varietéen
og Dansetten. Der vil blive spillet live musik af Otto
Lington undervejs og der må meget gerne synges
med. Medvirkende John Lington, Jens Nørholm Trio
46986 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 03.02 Kl. 14:00
Kr. 100

RADIOBIOGRAF
Kom ind i Orla Vestergaards nye biograf i Jazzcentret
og hør udvalgte smagsprøver fra Jazzcentrets
store lydarkiv. De to forestillinger tager udgangspunkt
i Jazzcentrets arkiver med Peter Tages radioprogrammer,
der introduceres af Peter Tage selv.
Hver forestilling varer ca. en time.
46985 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 14.04 Kl. 14:00
Kr. 50
46979 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 21.04 Kl. 14:00
Kr. 50


JAN PERSSON
Kom og mød en af verdens mest kendte fotografer,
Jan Persson. Hans karriere strækker sig fra starten
af 1960’erne og frem til i dag, og hans fotografier af
jazzens og rockens musikere er i dag ikoniske og har
for længst sikret ham international anerkendelse og
berømmelse. Persson vil i en samtale med forfatteren
Finn Slumstrup se tilbage på sin karriere, vise nogle
af sine mange ikoniske fotografier og fortælle anekdoter
fra et langt liv i musikkens verden. I dag befinder
Perssons arkiv på Center for Dansk Jazzhistorie.
Medvirkende: Jan Persson & Finn Slumstrup
46987 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 03.03 Kl. 14:00
Kr. 100

INSTRUMENTAL MINIOPERA,
”SHADOW OF A DREAM”
Kammerspil for 6 aktører/musikere.
Medvirkende: Alexandr Dzyubinsky, Erik Sandberg,
Marius Paschke, Marius Ungureanu, Mette Sørig
Thomsen, Søren Lahn Sloth.
46989 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 28.04 Kl. 14:00
Kr. 150

PETER TAGE
Peter Tage er en kendt stemme i æteren, hvor han
gennem et par menneskealdre var en eminent formidler
af jazzen i kendte radioprogrammer som
”Jazzblindebuk” og ”Hot og Sweet”, som stadig i dag
rangerer som de mest populære jazzprogrammer
herhjemme. Peter Tage vil fortælle om sit arbejde
som freelancer med radiojazzen, fra Radio Mercur i
slutningen af 1950’erne, senere i Danmarks Radio og
de lokale jazzradioer. Det bliver også en fortælling
om mødet med de mange danske jazzmusikere, som
han kom i kontakt med i sit arbejde, og foredraget vil
blive suppleret med klip fra de mange radioudsendelser,
som i dag befinder sig i arkiverne på Center for
Dansk Jazzhistorie.
46988 Center for Dansk Jazzhistorie
Lørdag d. 07.04 Kl. 14:00
Kr. 100


BRUNCH- HOS KAFFEFAIR
- OG PÅ JAGT EFTER GAVLMALERIER
I VESTBYEN
Vi starter med den fine brunch hos KaffeFair, hvorpå
vi opsøger gavlmalerier i Vestbyen, hvor der er et væld
af dem. Lars Bang Jensen er vores guide. Kunstnere
fra hele verden kommer til Aalborg i disse år for at
vise, hvad de kan. De nye gavlmalerier presser sig på
med deres fortællinger og kommentarer til tidens liv
og udfordringer. Vi slutter i Galleri Væg i Jernbanegade.
Her har en af ildsjælene bag projektet sin base.
46946 KaffeFair, Strandvejen 19
Fredag d. 01.06 kl. 10:00-14:00
Kr. 150/100 KulturKlub medl.
Inkl. let spisning

DET VAR ET LIV I SUS OG DUS
Vi skal på besøg i en kolonihaveforening. Sammen
med Haveforeningen Fritiden og Kirsten og Frede
Kanstrup har vi tilrettelagt en besøgsdag i Haveforeningen
Friheden. Vi forsøger at få en række haver
med på at afholde ”åben have” for os og andre. Vi
er inviteret på kaffe og kage hos Kirsten og Frede.
Kaffen serverer vi fra kl. 15.00 -16.00. Klokken 18.00
kan du få grillmad, salat og et glas rødvin for den nette
pris af 50 kr.
Du behøver kun at tilmelde dig, hvis du ønsker at spise
med kl. 18.
46981 Vi mødes i Haveforeningen Fritiden,
Mylius Erichsens Vej
Søndag d. 03.06 kl. 14:00-20:00
Kr. 50
Inkl. let spisning

DANMARKS SMUKKESTE FJORD
Vi skal på bustur med forfatteren Hans Bugge Mortensen
fra Skørping som guide. For år tilbage skrev han
en dejlig bog om Mariager Fjord. Fjorden som han
udnævnte til at være ”Danmarks smukkeste fjord”. Vi
tager ham på ordet: Opsøger steder og udsigter og
møder natur, kultur og folkets historie. Vi gør naturligvis
stop i Mariager, Hobro og Hadsund.
46984
Lørdag d. 09.06 kl. 08:00
Kr. 500
Inkl. let forplejning gennem dagen.
Opsamling ved Haraldslund kl. 8.00
og ved Aalborg Banegård kl. 8.15.

HVAD HIMMERLAND FORTÆLLER
Tidl. Museumsinspektør ved Lindholm høje Museet
Elisabeth Barfod Carlsen er vor guide på en tur tilbage
til oldtiden. Vi opsøger lokaliteter der fortæller om
svundne tider. En parallel rejse med DRs fine genfortælling
af hvad arkæologien kan give os af viden. Vi
opsøger Fyrkat og Aggersborg på en bustur rundt til
Himmerlands herligheder.
46982
Tirsdag d. 05.06 kl. 08:00-17:00
Kr. 500
Inkl. entre, transport og let forplejning gennem dagen.
Opsamling på P-pladsen bag ved Haraldslund

PÅ SEJLTUR MED KYSTEN
Denne dag er krydstogtskibet Ocean Majesty fra det
tyske rederi Hansa Touristik på besøg i Aalborg. Vi
mødes foran Utzon Center og ser det fine skib, inden
vi besøger det lille skib Kysten, hvor vi skal have en
beskeden spisning. Vi sejler ud for at se Ocean Mejesty,
når det lægger fra land. Vi følger skibet et stykke
inde i havnen, inden vi vender tilbage til anløbsbroen
ved Limfjordsbroen.
46983 Vi mødes foran Utzon Center
Torsdag d. 07.06 kl. 08:30-20:30
Kr. 150
Inkl. let spisning.

 

 

Lars Bang Jensen  | bangforlag@gmail.com