B
  

Hvor skal vi hen du ?

 
 
 
 
 
Lidt blandet rejse-stof....
 
Har du lyst til at rejse ud i Europa  med Lars Bang Jensen som rejseleder bliver der også mulighed for det. På forsiden kan du se en oversigt over de rejser jeg skal gennemføre for Vitus Rejser i resten af 2017.
 
Rejserne er med afgang og ankomst fra København. Vitus Rejser er videreførelsen af det tidligere 65-Rejser. Et selskab med 40 år på bagen...Det er  drevet af en fond, - således at overskud i forretningen benyttes til at give handicappede bedre  mulighed for ferie...En ide-baseret virksomhed, som har haft held til at fastholde et stort publikum af rejse-glade folk. Det er nyt for mig i år at arbejde for dette selskab. Jeg har i mange år på lov til at afvikle rejser for Gislev Rejser, og også løst opgaver for Albatros Travel og Nilles.
 
 
Rejserne hos Vitus  har en fin  indholdsmæssig dybde, som har tiltalt mig. Derfor har jeg valgt at skifte græs-gange.  Jeg kan også have behov for at opleve noget nyt !
 
Du er velkommen til at kontakte mig vedr. mine rejse-planer i 2017 på tlf. 5329 4407.  Jeg skal afvikle en rejse til Rom i september og en rundrejse i Grækenland i oktober. - Det kan også være at der dukker enkelte opgaver op til december eller en nytårs-rejse....Nærmere herom senere.
 
 
 
***
 
 
Mit rejse-liv begyndte med rejser til Rusland; - som jeg har besøgt flere end 40 gange med gæster for Albatros Travel og Gislev Rejser...
 
Først rejste jeg med bus til Skt. Petersborg gennem Sverige og Finland. Derpå med fly til Moskva og til Skt. Petersborg for Gislev Rejser.  En rejse der var min hovedbeskæftigelse som rejseguide i 5 år. Op mod 1.000 gæster har været med mig på denne tur. 
 
I regi af Vitus Rejser gennemføres  stadig flod-krydstogter  i Rusland. De kan varmt anbefales,  som en god introduktion til Ruslands 2 største byer; - og også en rejse hvor du møder det landlige Rusland ved sejladserne. Nedenfor finder du lidt info om mine Ruslands-oplevelser.
 
Ovenfor kan du se 2 flotte sporvogne fra Lissabon. Netop hertil går årets første rejse i Påsken 2017. Du  kan også her på denne  side finde en  omtale fra et tidligere besøg i netop Lissabon. Lissabon er en rigtig fin by at besøge. Den har en struktur i det indre som gør det nemt  at være gæst og opleve en grad af overblik, - så man føler sig tryg. Dertil fine oplevelser og god service. Du kan fint sætte Lissabon ind i dine rejse-planer.
 
 
****
 
 
Lidt gammelt rejse-stof kan måske også være spændende....
 
 
 
 
Her har du Blodkirken i Skt. Petersborg i bagrunden. Foto er taget ved den poetiske fodgængerbro over Mojka-kanalen i det centrale  Skt. Petersborg. Her bor min veninde og samarbejdedspartner gennem mange år: Tamara Pashokova og hendes familie i en typisk russisk familie-lejlighed. Tæt ved broen ovenfor. Dem besøger nogle af mine gæster på vor rejse på en "Aftentur til Tamara!".
 
For mange er det rejsens største oplevelse at komme indenfor i de små stuer. Du møder også andre af mine russiske venner på rejsen med Gislev Rejser. Der findes en lille gruppe dansk talende personer i Rusland. Ofte universitets uddannede guider fra Sovjet tiden. De er os til stor hjælp og gør at vi kan få fine oplevelser,  og kontakt med "den lokale fortælling".
 
Gennem flere end  10 år har jeg fået lov til at afvikle sådanne rejser,  der bringer vore gæster til Moskva og Skt. Petersborg. En meget solid og travl Ruslands-rejse, som forudsætter et godt bentøj og appetit på at opleve!
 
På denne rejse møder vi også Galina,  som er vor guide i Moskva. Hun har i en menneskealder været vært for danske; - høj som lav i vort hiraki. Fra Knud Jespersen til Poul Schlütter! Hun er en oplevelse som næsten er rejsen værd!
Tamara og Galina er begge akademisk uddannede tolke i dansk fra Universitetet i Skt. Petersborg. Folk med stor viden om russiske forhold, - og med stor viden om og kærlighed til os danske.
  
 
 
Med Galina på besøg i klosterbyen Segei Possad.
Galina er oftest vor   guide i Moskva; - og er
som de øvrige guider dansk-talende. Tilmed en
energisk, vidende og behagelig person at møde!
 
***
 
 

 

Holder du af sporvogne så må du til Lissabon.

Her er de mest fantastiske oplevelser at få for en femmer !

 

På rejse til Lissabon.

En rejse-fortælling... fra ultimo januar 2014

En torsdag sidst i januar forlader vi Solgården ved midnatstid for at tage den lange togtur til Kastrup Lufthavn. Her skal vi kl. 7.00 om morgenen gå i et fly med retning mod Lissabon. Vi har sne og kulde hjemme, og lander efter 3 ½ times flyvning i et solfyldt Lissabon med temperaturer omkring de 10. grader. I løbet af eftermiddagen sniger termometret sig op på 16-17 grader. Vi nyder at sidde i solen og få en kop kaffe, og Lars kan tage den svære trøje af og gå lidt i skjorte-ærmer.

 

Lissabon kan være en svær nød at knække på kortet, - de mange områder med den forskellige historie. De små kvarterer kravler op og ned af høje og dale ned mod Tajo-floden. Når man er fremme hjælper det lidt at komme ud og gå i det, og få lidt retning og størrelse på det hele.

 

 

 Udsigt over tagene i Lissabon...

Først går vi lidt galt, men finder så frem mod centrum og pludselig sidder vi i den omtalte sporvogn nr. 28. En lille en af slagsen, med plads til 20 passagerer i sæderne. Nu går det ellers op og ned af de til tider meget snævre gader og ud på flotte boulevarder. Op og ned på en forvirrende, smuk og fascinerende tur. Fremad gennem gamle og nyere kvarterer. Hist og her snævre udkig mod floden og landskabet. En fantastiske introduktion til byen, som placeret på 7 høje eller små bjerge/bakkekamme.

 

Vi går derpå fra centrum op ad og hjem mod vort hotel, hvor vi nu kan komme ind på vore værelser og få os et tiltrængt hvil ovenpå en lange rejsedag. Bente har tilmed bestilt et udsigtsværelse med en beskeden balkon med sol stol. Velegnet for en ryger. Omhu i planlægningen ! Pris for et fint dobbeltværelse ca. 650 kr. pr. nat incl. morgenmad.

 

Fredag er dagen for den store by-rundtur for at få lidt styr på byens geografi. Vi er blevet glade for at tage disse storby-busture der bringer os forbi de væsentligste steder, og giver mulighed for at stå af og på. Det kan godt være en lidt langsommelig affære, men giver overblik, og tilmed får man den lokale fortælling som kommer ind i ørene ved en professionelle formidling, som fortæller historiske facts, som det kan være godt at få repeteret. Formiddagens tur gik ud til Belem og op i byen forbi Zoologisk have og Gulbekians berømmede museum.

 

Ved middagstid havde vi sat Connie Malek stævne. Hun skal hjælpe os som guide når vi til maj kommer tilbage med en lidt større gruppe på Lissabon-besøg. Hun har i mange år arbejdet som guide ude på Madeira, men er nu flyttet til fastlandet og arbejder med danske og norske grupper. Godt at få en række lokale råd, - og have en dansk-talende guide i baghånden til at hjælpe.

 

Eftermiddagens tur med bus gik så ud til det område i øst, hvor der for år tilbage blev afholdt Verdensudstilling i Lissabon. En voldsom og også lidt uskøn oplevelse. Opmuntrende var det at se, at de lokale var i gang med at hyppe bede op til kartofler. Foråret var i anmarch og der var aktivitet i de primitive koloni-haver, som fattigfolk havde fået klemt ind hvor der nu var plads. Vi endte inde på den centrale plads, hvor Bente nød en capucino og Lars prøvede sig frem med et glas portvin. Kaffen her er i den arabiske tradition…lille og koncentreret, og de har ikke endnu fået lært at lave det tynde sprøjt, vi hygger os med. Derfor er det mest vellykket at bede om en capucino!

 

 

 

På vandretur i det gamle kvarter Alfama.

Så skulle vi på opdagelse op i Alfama-kvarteret for at opsøge St. Jorge slottet eller fæstningen på toppen af bjerget. Det gik også fint med at finde det; - det handler om at gå op ad. På vej mødte vi mange spændende oplevelser: Ud over en lille strøm af de charmerende små sporvogne, fandt vi pludselig en fin souvenirs butik der var indrettet i en flot gammel hestestald, - med muret hvælvet loft, og et gammelt flot sten inventar fra heste-tiden. Fæstningsbyen og fæstningen er et miljø af enestående karakter. Her var stille og halvkoldt, og god plads sådan en januar-dag. Med lokalt liv og nogle få turister på kig. På vej ned fik Bente klippet enderne af det lange hår, så hun nu igen kan se ud til verden. En anden af vore rejse-traditioner er at vi forsøger at få os en klipning; - for her er der ofte egne lokale oplevelser at få !

 

Så ville vi opsøge Luso; - en Fado-hus som vi havde fået anbefalet. Fado er en lokale sang- og musik-tradition, hvor oftest en kvindelig sanger bringer os til et rum fyldt med melankoli og længsel…Det var ikke nogen nem opgave at finde frem. Med hjælp fra politi og en venlig mand lykkedes det os at finde stedet på toppen af en af de andre af byens syv høje. Så fik vi styr på det, men udsatte deltagelsen til at vi kom tilbage til maj. Her var en fint show og plads til grupper og for en pris af ca. 50 euro får man spisning, drikkevarer og show. Så det må vi prøve med vore gæster.

 

Så listede vi godt overtrætte i fødder og hoveder hjem til vore senge, medens byens hjemløse gjorde klar til nok en nat udendørs ved de fine butikker langs hovedgaden. Hvis de da ikke var i gang med at tjene en euro ved at hjælpe folk frem til en parkeringsplads….som der altid er mangel på i de store stæder. Her var ikke mere synlig fattigdom end som man finder i andre europæiske storbyer nu om stunder. Her er det værste møde vi har haft uden tvivl forholdene i Rom. På vor europæiske skala for synlig fattigdom placerer Lissabon sig pænt mellem København og Rom. Måske er fattigdommen i København mere synlig end i Lisabon!

 

 

 Så har vi lejet os en lille Smart-bil

 

Sintra – et jordisk paradis !

Lørdag morgen stod der en lille Smart-bil og ventede på os nede ved receptionen. Vi havde sat en tur til Sintra på arbejdsplanen. Oppe i bjergene, en snes kilometer uden for Lissabon er et meget berømmet område med slotte og flotte pragtboliger. Et historisk område som der valfartes til. Heldigt for os er vi her i en meget stille tid, og det er regndis og januar-køligt, så vi har veje og gader i Sintra næsten for os selv. Her er sikkert mere end hektisk, når turistbusserne for alvor kommer ud at køre.

 

H.C. Andersen var her på den rejse til Portugal som han foretog i 1866. Det kom der en fin bog ud af, som med stor udbytte kan bruges som en introduktion til det Portugal der var dengang, men også som en fordybelse af vor store landsmænds sammensatte personlighed, og hans formidable karriere i hans samtid. Henrik Wiwel har udgivet en lille bog som fortæller mere tidssvarende om hvad vi netop nu kan se på disse strøg. Begge bøger var med i rejsebagagen og kan være fint foder til den læse-sultne! Det var H.C. Andersen der gav Portugal stemplet ”Det jordiske paradis!”

 

Efter vor vandring i Sintra tog vi på vildveje i vor lille Smart-bil op i højder. Her kan 2 biler ikke passerer hinanden, men man må bakke tilbage for at holde ind, når man i hårnåle-sving møder en modkørende. Vi stødte ind i et lille lørdags-marked i et vejkryds, hvor lokale bønder kom ned med deres små traktorer og solgt at markernes udbytte. Her er rigelig af såvel regn som sol, så her kan man høste 2-3 gange på de små jordlodder, der klistrer sig op af de små bjerge. Et flot udbud af grønsager og frugt. Marmelade, oste og pølser var til salg. Vi fik vist vejen vi søgte, ud til Cape de Roche, hvor landet forsvinder ud i havet, for først igen at dukke op, derovre hvor det hedder Amerika! Det euro-asiatiske kontinents vestligste punkt. Her var forblæste og barskt og smukt. Som ved Maarup Kirke i Vendsyssel. Blot falder landskabet here mere end 120 meter ned. Og Atlanten buldrer i bunden.

 

Så gjaldt det om at finde tilbage til Lissabon, måske kunne vi finde det vej hvor James Bond og hustru i den gamle film ”Cassino Royal” kører langs kystvejen med dens strålende udsigter og glamurøse hoteller. Det går, - som bekendt galt for fruen, og hun dør, og siden da har James måtte klare sig med løse kvinde-bekendskaber !

 

Næste opgave var at finde et godt sted at spise med vore maj-gæster. Vort hotel er i en af disse moderne hotel-ghettoer, hvor almindeligt liv er skubbet til side. Indkøbsmuligheder er begrænsede og hygge – cafeer en mangelvare, fordi at beton og stål dominerer, så almindelig jævn aktivitet har vanskelige vilkår, men vi fandt et beskedent spisested tæt på. Her var ganske tomt kl. 20.00; men efter at vi fik sat os på vinduespladserne ud mod gaden, dukkede de hungrige hurtigt op, og snart var det lille spisested et hyggeligt sted. Her var også koldt, så alle beholdt deres lette jakker eller frakker på. Central opvarmning som er gængs hos os, er ikke noget man arbejder med her, hvor solen det meste af året er en stabil partner.

 

Jeg fangede et lille replikskifte på vejen ind i landet, hvor en medrejsende betegnede det portugisiske køkken således: I modsætning til det franske køkken som anvender en masse sofistikeret krydderi og teknik, er man her vant til solide friske råvarer, som man ikke pynter så meget på. Det er enkelt og ligetil; - og godt. Dertil er det rimeligt billigt, og servering og service går tjept og udføres med humør. Vi oplevede den bedste service på vort hotel. De var præcise og tjenstvillige. Det var rigtig flot!

 

Da vi dagen derpå skulle i lufthavnen havde vor pige i reception bestilt en shuttle-bus til os. Den var præcis ved døren, og kørte os til lufthavnen på 15 minutter for en pris af 6 euro pr. næse. Den slags hjælp kan man ikke få hjemme hos os. Lufthavnen i Lissabon er beskeden, når vi sammenligner med Kastrup, og afdelingen for lavpris fly er helt overskuelig, og igen med en nem og venlig håndtering af os rejsende.

Litteraturliste:

Et besøg i Portugal 1866.

Det berglinske Bogtrykkeri 1968. H. C. Andersen fortælling om rejsen til "Det jordiske Paradis". En fin introduktion til Portugals historie, og et rørende møde med vor rejsende landsmand.

Der findes også en ny bog med Weekend-avisens Mikkel Wiwel som forfatter som tager dig med på turen til Lissabon. Den er også meget læseværdig, men hvorfor ikke tage snapsen fra den orginale flaske.

Historien om rejsen findes også i en anden version i erindringsbøgerne "Mit livs eventyr".

Nattog til Lissabon.

Tiderne Skifter, 2007. Pascal Merciers roman tager dig med til Lissabon og bringer dig i kontakt med Portugals historie og litteratur. Du møder facismens natur under Salazars regime...i en begavet fortælling, der rører og forfører. Solgt i 2 millioner eksemplarer i Tyskland !

Turen går til Lissabon.

Politikens forlag 2012. Solid guide-bog der bringer dig de nødvendige informationer for en 1. gangs besøgende i Lissabon og nærmeste omegn. 

 

Udsigt over tage i Rom.4. september kan du komme med Vitus Rejser  og Lars til Rom. Vi skal bo i et gammelt kloster i gang-afstand fra Peterskirken. Det bliver spændende at prøve...

 

Tog-rejse i Europa 2015

Der er tidligt torsdag morgen. Vi er midt i august og jeg er i tog på vej fra Budapest til Berlin. Vi skal afgå klokken 5.28, så jeg måtte op ved 3 tiden, for da havde jeg ikke l længere ro imin krop. Jeg begyndte at bevæge mig mod Kelöti-banegården; - hvorfra de fleste internationale tog afgår. Igår kom jeg ind på samme banegård, der var stærkt præget af at i disse uger strømmer flygtninge fra krigene i Syrien, Irak og Afghanistan mod Europa. Der var en lejr eller samling af flygtninge på Metro-stationen ved denne hovedbanegård, hvor familier med gamle og med små børn havde lejret sig med deres ligge-underlag, eller pap stykker de kunne sove på. Der var en stille ro over deres adfærd; - som om en vemodig tanke svævede over stedet: Hvad er det nu der skal ske i vore liv….

 

Budapest er en rigtig dejlig og smuk by med dens 2,5 millioner indbyggere. (Her bor mere en 1/4 af Ungarns 9 millioner indbyggere!) I aftes gjorde jeg en lille runde til mine favorit-steder. Tog den gamle metro-linie ned mod Donau, der i disse dage er stærkt vandførende, fordi at heftige regn de seneste dage, har afløst den varmebølge der ellers i de sidste uger helt har afsvedet landet. Mere end 40 grader i en lang periode, kan hurtig pille glansen af alt det grønne. Så grøftekanter og plæner var brændt af, - og de mange marker med solsikker stod brune og tvangsmodnede.

 

Jeg kom ind fra Gyor i landets vestlige kant. Her var også regnfyldt, og de gæster som jeg skulle være guide for måtte nøjes med et beskedent kig på byen fra bussen; - vejret indbød ikke til gåtur. Dog dristede et lille hold sig afsted før aftenspisning; - og vi kom mere end våde hjem og tog os tilnavnet “Vandrotterne”. Det var med et smil på læben for vejret var lunt, og vi fik en barnlig glæde ved at være ude i alt det vand. Gyor har et meget tiltalende centrum, hvor butikker, gader og pladser er renoverede og skinner. Vi havde byen for os selv; - for næsten alle andre var søgt indendørs. Vi tog os et kig ind i den store gamle kirke på torvet, hvor jeg får år tilbage havde den fine oplevelse, at møde kirkens præster eller munke synge Vesper….samlet til eftermiddagsbøn sang de mig glad; - for interessen for den gregorianske kirkesang, har fulgt mig siden jeg som ganske ung mødte den i franske klostre.

 

Flygtninge ved Europas dør….

Denne sommer blev verden udenfor nærværende på en ny måde for Europa, - fordi at krige, fattigdom og tidens muligheder for transport og kontakt satte millioner i bevægelse, således at man nu siger at vi har den største flygtningestrøm i verden siden afslutningen på 2. Verdenskrig. Krigen i Irak havde som mål at erstatte vor gamle allierede Sadam Hussein med et demokratisk og mere humant styre; - eller måske var dagsordenen at få adgang til, og kontrol over også Iraks olie!

 

15 år senere er landet i anarki og millioner er dræbt eller drevet på flugt. I Afghanistan er det ikke gået meget bedre; - her er igen et korrupt styre på plads, der kun holdes oven vande, i kraft af stærk militær og økonomisk støtte fra vest. Det siges at man i Bagdads basar har et ordspil som lyder: “Vesten er en hore !”; - der ligger sig med den der byder sig til og vil betale. De har over de senere år fået det bekræftet. Senest er vor store allierede Tyrkiet; - begyndt at smide bomber i hovedet på de kurdiske styrker i Syriens krige; - som eller har været et hovedaktiv i kampen mod islamiske kræfter, der vil ryde op i det vestlige tiltrettelagt hurlumhej-hus, de nu bor i!

 

Nu forlader man det der var et hjem i Syrien, Irak eller Afghanistan og bevæger sig mod Europa. Europa er endnu ikke forberedt på den nye folkevandrings tid der på vej. Vi har fået åbne grænser mellem lande, så varer og folk kan flyttes frit, - og den ydre grænse skal forsvares af fælleskabets svageste parter. I Grækenland og Italien har man forlængst opgivet at holde kontrol og registrere folk; - her fra sendes folk frit videre mod andre og rigere lande; - hvortil folk så rejser.

 

Jeg er på ruten gennem Balkan…fra Tyrkiet ind i Grækenland eller Makedonien. Videre til Serbien og Ungarn mod Tyskland, Sverige eller Danmark. Ungarn har modtaget 10 gange flere flygtninge end lille Danmark; - men har det held at flygtningene blot har den ambition at komme videre mod et land længere mod nord. Tyskland forventer i år at skulle modtage 750.000 flygtninge. Så det Europa vi kender er under pres; - og som altid i forandring.

 

Det kan være lidt forunderligt at tænke på her i Ungarn; - fordi landet netop blev taget på samme vis fra de oprindelige beboere af de “magyar-folkestammer” som indvandrede fra øst og gjorde sig til herre-folk her. Det var for 1100 år siden…og ungarerne har også svært ved at finde frem til, hvad de skal gøre ved den nye forandring der er på vej.

 

Den tyske avis Die Zeit er en af mine bedste kilder til at finde ud af hvordan verden hænger sammen. Her er lidt højere til loftet end i de lavloftede stuer i den danske avis-verden. De fortæller at måske vil Rusland lade styret i Syrien falde….og søge mod en løsning der kan vende flere kræfter mod den islamiske bevægelse; - der jo også senere kan tænkes at volde det store russiske rige vanskeligheder. For tændes de store muslimske befolknings-elementer i Rusland for oprør, så kan livet blive endnu mere vanskeligt i Rusland; - et land der balancerer på en knivsæg med de mange nationaliteter landet rummer. Håbet var lagt i at med den nylige aftale med Iran der skulle bringe deres Atom-ambition under kontrol; - var vejene mere åbne end før, for et store magter kunne forandre position; - og dagsordenen flyttes i Mellemøsten, hvis folk fortjener at kunne leve i fred i de landskaber, de netop elsker.

 

Den amerikanske ambition er sat af partnerskabet med Israel, - der først og sidst skal sikres. Her er udsigten til mere radikalisering i nabo-lande ikke særlig rar. Så man har travlt med at finde ud af på hvilke heste med skal holde på…eller for at blive talen fra basaren i Bagdad; - hvem man nu skal ligge i med! En hvepserede har vi alle fået stukket hånden ind i. Flygtningestrømmen til Europa kan man påstå er en en selvskabt plage; - og det er ikke helt usandt!

 

Vi bevæger os denne morgen ud af Budapest og følger til tider Donaus dovne løb gennem landet inden vi når ind i Slovakiet og frem til hovedstaden Bratislava. Det er bondeland vi er i, med enkelte industrier. Jeg har fået mig en dejlig rejsefælles her på morgenen. Gabor er omkring de 30 år og på vej til Dublin hvor hans kæreste i det sidste halvår har sendt piller over disken i et apoteksudsalg der. Hun er farmaceut og vil gerne opleve verden udenfor Ungarn. Hans bror arbejder i Norge, hvor han efter en lang periode som steward ved Ryanair er landet for at få job hos MacDonald. Det er bedre betalt, og broderen tænker så småt på om Norge måske er et nyt land for ham. Flere 600.000 unge og ældre ungarer har de senere år forladt deres hjemland for at afsøge om de skal søge udenlands for at få sig et bedre liv end det der tilbydes i den ungarske version af “det nye europa”.

 

Et dræn af ungdommelig energi og hjernekraft som en en af flere udfordringer der er i det ungarske samfund, som jeg har besøgt. Tilbage bliver bl.a. de ældre og de ca. 10 % romaer; - som ikke har samme forudsætninger for at rejse ud med held. Dem kan der måske så til gengæld blive brug for at nyttiggøre i det ungarske samfund. Roma-udfordringen er en anden særlig ting som vi ikke kender i samme omfang hos os; - omend vor gader fra tid til anden hjemsøges af folk der vil tigge eller klare sig sommeren over i det danske med at sælge de hjemløses avis.

 

“Det eneste der er konstant er forandringen” stod der over døren til Ivan Rønns arbejdsværelse på Kong Christians Alle i Aalborg. Han var skolelærer og skuffe-poet. De ord har jeg efterhånden lært at forstå; - for vi mærker jo hos os selv besværet, når tingene ikke er som de plejer at være, og vi må forandre vor måde at være på. Ny udfordringer er vi nødt til at kalde det, selvom vi helst vil blive hængende ved det gamle.

 

Gabor arbejder med automations-teknik i virksomheder i Ungarn. Har har telefonen tændt og en enkelt gang, på vejen mod Bratislava, bliver han ringet op fordi at folk har brug for vejledning ved et af de anlæg har har ansvar for. Han har fået en sær interesse for at lære svensk og vi afprøver hans mulighed for også at forstå lidt dansk. Det går meget godt og et par timer går med at snakke os ind på hinandens liv og forhold i Ungarn og i Danmark.
De faglærte industri-arbejdere han omgåes får udbetalt noget der svarer til 2500 euro om måneden efter skat; - og det er svært at få livet til at hænge sammen når man har familie og bolig. Du har måske været uheldig at låne penge til en ny bil eller bolig i schwitzer frank. Det har også været populært her; så kan den månedlige budgetlægning nok give hovedbrud. Gabor tager toget op til Bratislava for herfra kan han flyve med Ryan Air til Dublin til en overkommelig pris.

 

Ungarn mistede deres gamle nationale luftfartselskab Malev for år tilbage; fordi EU sagde at selskabet havde fået ulovlig støtte fra staten. Sagen var påklaget af et andet selskab, som nu delvis har erobret det gamle selskabs marked. Hovedopgaven for det nye selskab er at flytte rundt på de millioner af migrant arbejdere fra lande som Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn som i disse har erobret arbejdspladser i det vestlige Europa. Så hvor vi tidligere havde gæstearbejdere fra Jugoslavien eller Spanien; - kommer mange nu fra de slaviske lande i central-europa.

 

Jeg tror ikke at Gabor tænker på at flytte ud; - men håber at han kan få et liv i Ungarn. Han glæder sig til at snart kommer kæresten hjem. Han er flyttet til Budapest og glad for sin nye by. Han synes at den er smuk, men også lidt beskidt. Ikke som det han så i Sverige og Norge hvor han i år kørte rundt med kæresten i en lejet bil.

 

Jeg fortæller at jeg regner Budapest for en af Europas smukkeste hovedstæder; - og nævner Stockholm, Skt. Petersborg og Oslo som andre af Europas smukkeste hovedsstæder. For de er nu mine favoritter. Budapest er med dens placering langs floden. Den høje gamle bydel på Buda-siden; - og den store flade overfor, - som udgøres af bydelen Pest. Byen er noget ganske særligt hvad angår udseende og struktur. Den får hjælpen af den stille flod. Den giver byen karakter. Byen buldrer endnu ikke frem og forsøger at overspille de gaver som naturen har givet den.

 

On the road Jack

 Dage i tog får en egen rytme. Lidt hen i restaurant-vognen for at få lidt morgenmad, senere en kop formiddagskaffe, middagsmaden og senere eftermidddagskaffe. Så får man rørt ben en smule og har lidt afveksling mellem det stadige kig ud på landskaber der flyder forbi, og langsomt ændres fra landsdel til landsdel, - fra land til land.

Spisevognen her er af den gode gamle øst-europæiske type hvor der stadig er en kok i kabyssen til at lave så frisk mad som forhold nu tillader. Her er god plads til gæsterne i vognen, så ingen stresses til at skynde sig tilbage på pladserne. En efterhånden sjælden oplevelse for os togfans. Så vi må bakke op om restautionsvognen når vi møder den, - for ellers går de helt ud af historien, som i Danmark, hvor det lykkedes DSB at få kørt al servering “ud på et sidespor”. Det kunne de faktisk ikke være bekendt !

 

 

Tilbage i kupeen møder jeg nu en stærkt tatoveret mand med guitarkasse og det store udstyr. Han er fra New Zealand og rejser det halve år rundt med country-sang i egen version. Når det så bliver vinter vender han snuden hjem efter, for at arbejde sommeren over på New Zealand, som medarbejder i det psykiatriske system. Han ynder at arbejde med nogle hårde typer som er indsatte; - mordere og den slags.

 

Han har netop været i Praha og spillet et par job, og skal tilbage til Berlin og vende i den lejlighed, der i år er hans base under turneen i Vest-europa. Han kan samle sammen til billetten og leve ved de ca. 100-150 jobs som det bliver til på årsbasis. Et job eller en dags arbejde skulle gerne give ca. 200 euro fortæller han. Så kan han fortsætte sit musikerliv og nå hjem. Han har vinyl med i kufferten; -det betyder at han tilhører den lille eksklusive klasse som trækker lidt på skulderen over CD-en, og sværger til at den rigtige lyd får man fra en plade! Salg af vinyl og merchendaise bidrager til økonomien og holder lidt fast i publikum. Mange steder har han kontakter, - så kan kan få et ensemble at spille op til, og som hjælper med at skaffe jobs.

 

Jeg får fortalt lidt om mit musik-arbejde og måske skal vi hente ham til Tusindfryd eller Huset i Aalborg og lave en gig. Han vil passe ind i rammerne der; - og måske kunne vore folk i KulturKlub Fokus have godt af at komme lidt ud og se nogle nye rammer og opleve lidt musik der rykker; - og møde en mand der er rigtig “on the road Jack”.

 

Landskaber og lys skifter…huse får forskellig form og det gør haver tillige…vi bevæger os i det gamle DDR….med de store marker fra statsbrugenes tid…..Husmænd i Ungarn…..

 

Berlin…Berlin…Hauptbahnhoff

Der er en god stille morgenstemning på banegården da jeg når frem klollen seks. Snart vil mylderiet indfinde sig, men netop nu samler byens løse eksistenser flasker og gennemgår omhyggeligt hver en sprække, hvor der kan være glemt en flaske der bringer dem videre gennem dagen. En mand på min alder rydder med forstyrret energi op udenfor; - og bringer med hastige skridt affald på rette plads og får også reddet en flaske med pant ned i den medbragte trolley. Hver storby har sine natte- og morgengængere; - som det gælder om også at tælle med og få set, hvis man skal nå ind til at forstå et samfund. Et kvinde med et ualmideligt rodet udtryk i påklædning forsøger flere gange at få en samtale igang med mig. Altid afsluttes med ordene: “Gott Sie mit dir” efterfulgt af en lille forvirret strøm af latinske gloser. Hun fremviser for mig sit arsenal af opsamlet mad-skrald, som sikkert skal være hendes dagsration i den dagen der er foran. Lidt nudler der er kastet bort, lidt mælk har hun også fundet. Hun afslåer at modtage de penge som jeg tilkbyder da jeg rejser mig for at gå; - og jeg får et stille “Gutt Sei mit dir” på min vej mod nord.

 

Forinden har hun fortalt spredte glimt fra et liv som bl.a. har omfattet 6 år med tiggeri og et liv på gaden i Andalusien. Hun peger med hovedet og et skævt smil over mod Kansleramt; - hvor Angela Merkel bor når hun haster forbi til næste møde; - og fører en spøgefuld samtale med den tyske frue i huset; - som tilsyneledende er en af hendes faste samtalepartnere på sådan en morgen.

 

Jeg skal nå et morgentog til Hamborg for at tage det sidste stræk mod nord. Jeg fik en flot aften i Berlin hvor jeg kunne opsøge kendte steder. En rejseleder er altid på opdagelse efter steder for gode fortællinger og oplevelser. Så det er et lykkeligt arbejde med hele tiden at tænke på steder man kan opsøge igen; - og hvordan en fortælling kan blive nærværende. Jeg gik over broen ved Bornholmerstrasse hvor Østberlinerne den 9. november 1989 pludseligt oplevede at nu kunne de igen frit bevæge sig ind i resten af deres by; - muren var faldet. Et blandt de mange steder hvor man bevæges af Berlins urolige liv.

 

Sådan en august aften med stille lunt vejr er Berlin fantastisk; - og dagen før var flot. På plænen foran Rigsdagen havde familier og grupper lejret sig og nød det gode vejr, - og det flotte sted. Mange var på cykel på vej hjem fra arbejde eller på opdagelse i byen. En sprød og åben sommerstemning havde lagt sig over byen; - der også har været præget af meget varmt vejr.

 

Der er mange slags oplevelser at få på sådan en tur gennem Tyskland. Man falder lettere i snak med de man møder i en gammeldags 6 mands kuppe; - end dem man deler tid med i en stor kupe. Det fandt jeg ud. Landbrugets udvikling er forskelligt fra de gamle DDR områder, der stadig har de store marked fra godsernes, og det kollektive stor brugs tid. Senere på dagen kommer jeg op i Holsten hvor du stadig finder små gårde i drift som vi kendte dem i Danmark. Vi har jo hos os uden at bemærke det, fået gennemført en omlægning til stordrift så der snart kun er en enkel eller 2 jordbesidere i hvert sogn.

 

Oppe i Holsten står vindmøller ranke på rad ude i majsmarkerne og fortæller dermed også historien om en stærk tysk miljøbevidsthed. Majsen er sået for at blive brugt til bio-diesel, og møllerne skal hjælpe på den hovedpine som de stadigt fungerende kernekraftværker giver hos de meget miljø bevidste tyskere.

 



 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
Lars Bang Jensen  | bangforlag@gmail.com