Her et lidt ældre foto taget af Henning Bagger. Jeg er gået en tur ud i marken hjemme på Solgården på Holmen ved Svenstrup. Jeg skal se til køerne. Vi har denne sommer haft små 40 Hereford kreaturer i alle størrelser at tage vare på.
Nyt er at vi igen holder får. Dem er der også ca. 40 stykker af. De skal afgræsse arealer som Aalborg Kommune ejer her i vort område. Det glæder vi os til, for så kommer vi også lidt mere ud i naturen og går en tur for at se til dyrene.
I mere end 30 år har Solgården været vort hjem. Her har vi 22 hektar jord som vi passer sammen med vore dyr. En forpagter tager sig af mark jorden, medens kreaturer og får tager sig af egne græsarealer plus de arealer vi afgræsser for andre.
Så her er stadig et helt lille landbrug på Solgården....et forvokset hobby-brug.
Vi har et godt og landligt liv tæt på storbyen.
Vi har været heldige...og flittige....
Har du lyst til at smage vort kød er der mulighed for det. Vi slagter fra tid til anden et lam og et får og får lavet spegepølser heraf hos Mesterslagteren i Løgstør. De sælges for 50 kr. pr. stk. Du kan også købe et helt lam. Det slagtes hos Slagteren i Øster Hornum og kan fåes som en hel krop eller parteret, så det er nemmere at håndtere.
Ring og få en snak hvis at du skal skrives op til lammekød til efteråret....
Du fanger Lars på tlf. 5329 4407