BangForlag


  • KulturKlub
  • Rejser
    • Rejsefortællinger
    • ud at rejse

  • Byvandring
  • På solgården
  • Galleri


Klik her for at åbne Programmet for foråret 2025


VELKOMMEN TIL KULTURKLUB FOKUS





Bliv en del af et fællesskab
I snart 20 år har KulturKlub FOKUS været en vigtig del af Aalborgs rige udvalg af kulturelle oplevelser og fællesskaber. Vi har skabt et rum, hvor mennesker kan mødes, dele deres passion for kultur og nyde en bred vifte af arrangementer sammen. Vi håber, at du vil lade dig friste af de mange spændende tilbud i dette program. Bliv en del af vores fællesskab, og oplev glæden ved at deltage i kulturelle aktiviteter.


Det kan betale sig at være medlem Som medlem får du adgang til en række spændende arrangementer til en budgetvenlig pris! For kun 470 kr.* kan du i denne sæson deltage gratis i udvalgte arrangementer, der normalt ville koste dig 1000 kr. Men det stopper ikke her! Som medlem får du også rabat på mange andre tilbud, så du kan opleve endnu mere til fordelagtige priser. I dette program får du 50% rabat på i alt 30 arrangementer.


Uden medlemskab kan du deltage i de fleste arrangementer – dog uden rabat. Der tilføjes løbende aktiviteter, som endnu ikke er nævnt i programmet. Dette sker, fordi byens kulturelle aktører kender os, og tilbyder spændende arrangementer til favorable priser. Du kan forvente cirka to ekstra tilbud hver måned. Disse meldes ud i vores månedlige nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret. Du kan også tage del i vores fællesskab på Facebook, hvor du finder anmeldelser af arrangementer samt information om kommende events. Vores program bliver til i kraft af et tæt samarbejde med mange parter.


Tak til Foreningen Norden, Vor Frue Kirke, Folkekirkens Hus, Musikkens Hus, CineVista & Jazz-centret, Folkeuniversitetet, EURO-tourist m.fl. for bidrag.





Fællesskab og mere end 15 år bag sig

Vidste du, at det, at indgå i et fællesskab har stor betydning for vores mentale sundhed, og påvirker vores levetid? Som menneske har vi brug for at opleve, at vi er en del af noget. Vort liv beriges af kontakt med andre. Når vi møder andre i anerkendende fællesskaber, løftes vore øjne og vor krop får en ny holdning og udstråling, og vi får ny energi


Derfor er det godt at være sammen. Det ved vi i KulturKlub FOKUS, og det er grundstenen for klubben. Vort program har som dets primære mål at bringe os sammen, dernæst at opløfte os ved oplysning. Smag engang på det forunderlige ord: oplysning. Det bærer en smuk dobbelthed: at vi kommer op ved viden og at vor viden lyser ud til andre og ind i os selv.


KulturKlub FOKUS har mere end 15 år bag sig. Vi har fået mange erfaringer og flere samarbejdspartnere over årene. I dette program ser I udbyttet af dette vedholdende arbejde. Vi holder fast ved, at vi mennesker har en barnlig nysgerrighed livet igennem. En appetit på at møde spændende personer, der bærer nye og gamle historier og oplevelser, de gerne vil dele med os. Det er vort ene grundstof. Et andet grundstof er vores trang og vilje til fællesskab: Til at være sammen, tage os tid til at hilse og opleve genkendelse, drikke en kop kaffe eller spise sammen.


Vi prøver at være andet og mere end et kursus eller et foredrag. Vi skal forsøge at skabe et fællesskab, hvor vi oplever os som en del af et nyt fællesskab. Et sted hvor vi hører til! Måske er du allerede en del af vort fællesskab. Måske har du ikke været en del af vor kreds. Du er velkommen. Vi er alle velkomne.



Det blev en meget flot aften i Musikkens Hus da Bent Fabricius Bjerre kom forbi med følgeskab af orkesteret "De græd" og sangerinden Trine Pallesen. En modigt og smukt program leveret med professionalisme af populær musikkens nestor.



Charlotte Hjørringgaard er en af vore "darlings" i KulturKlub Fokus. Nu er hun udvandret til Sjælland, hvor hun bor hendes familie. Men heldigt nok kan vi stadig invitere hende på besøg. Vi skal samles i Vor Frue Kirke og høre operette og opera....



Fra den gamle foto-arkiv et fotos med det fine træ som blomsterkunstneren Tage Andersen bringer med sig rundt i verden. Engang stod foran KUNSTEN. Her er vi taget til Sverige for at hilse på det. Det var en meget spændende udflugt der også bragte os til København. Her fandt vi Tage Andersen i butikken i Ny Adelgade. Vi fik skænket stor glas med portvin og en enestående besøg blev det til. Bagefter spiste vi pizza på Kongens Nytorv og fik et enkelt glas rødvin dertil. En spisning vi aldrig vil glemme!



Her er vi til sæson-afslutning i Hammer Bakker. I denne sæson skal vi afvikle vor sæson-afslutning i haven hos Kirsten og Frede Kanstrup. De har en fin have i havekolonien overfor Aalborg Seminarium på Mylius Erichsensvej.

Se nærmere herom i vort program, som du kan åbne herover.



Dall Møllevej 43, 9230 Svenstrup +45 5329 4407 bangforlag@gmail.com



BangForlag.dk