Ankom med middagstid til Rom og fandt toget fra lufthavnen…. Den er placeret syd for byen og toget rumler de 25 km.frem til Termini-hovedbanegrden. Et stort skrummel af en banegård som man kun langsomt kommer til at holde af. Her krydser også de 2 nedslidte metro-linier der udgør hovedpulsåre i byens kollektive trafiksystem.

En bleg afglans af et metrosystem, når man som jeg lige har været forbi Moskva og Skt. Petersborg, hvor metro-systemerne er samfundets prestige-projekt, som der værnes om. Her er Metroen meget træt og mangler elementær rengøring. Det har man i det mindste forstand på i Rusland.

Nå jeg fandt frem til vort ”Cherry-Hostel” i Napoleons-gaden. Og fik som sidste år en meget venlig betjening. Der var alt optaget, men man fandt et værelse til mig længere ned af gaden, på et snusket hotel, med en italiensk betjening. Så her fik jeg husly for 3 nætter for en pris af 50 euro pr.nat, men så var det også uden morgenmad…. Og det forstår man jo godt. Tilmed var prisen opskruet fordi at jeg skulle være her i week-enden, ellers tror jeg at værelset der har eget bad og toilet, og tilmed har air-condition og en lille terasse, kan fås for ca. 30 euro pr nat…. Hvis man kommer ind på den rigtige måde....

Så var jeg fremme og fik jeg pakket ud, - og skulle ud og møde byen, - og få jordforbindelse.med en rask tur.

På min vej kommer hjem igen forbi denne fascinerende kirke. En af Rom helt store kirke med rødder tilbage til år 432. Her lader paven Sisto den 3 kirken bygge på en høj, i byen. Kirken rummer stadig væsentlige udsmykninger fra denne første kirke; - pragtfulde mosaikker, og dertil lag på lag af tilføjelser i form af kapeller for adelige familier, pavelige begravelser og lignende. En kirke historisk vandring som på nogle punkter måler sig med Peterskirkens bevægede historie. Dertil 2 flotte kupler og Roms højeste kirketårn; - som her på disse bredegrader hedder Cempenielle. Bemærk den særlige mosaikker over indgangen til kirken (halt skjult i den nyere protal-indgang) samt apsisbuens mosaikker, dertil den voldsomme krypt ved højalteret).

Michelangelos kloster /Diokletians Termer.

Et centralt element i bylivet den sen romerske periode var adgangen til at bade i store bade-anlæg; - termer. Rom byder på flere bygningsrester fra disse kæmpeanlæg. Et af disse fik Michelangelo lov til at øve indflydelse på; - idet han deltog i ombygning af Diokletians Termer. Det er placeret overfor den voldsomme Termeni-banegård. Området har haft plads til at rumme flere tusinde badende ad gangen, og omfattet et areal på 140.000 kvadrat meter. Den største rum i komplekset havde et areal på 250 meter gange 180 meter, og er ombygget efter Michelangelos anvisninger til kirken Santa Maria del Angeli..

Også en pragtfuld klostergård står helt indtakt som minde om Mischelangelos genius, og indgår som et element i den del af det nationale historiske museum der har base her. Her findes f.x. en stor samling af romerske indskrifter; - fra grav-sten m.v. som samlet giver en fortælling om samfundets heraki og virkemåde, dertil spændende udstilling om pre-romerske kulturer. Men mest spændende er den flotte klostergård med renæcensens ophøjede ro i et stærkt udtryk.

På jagt efter Via Appia

Min dag sluttede med et kort aftenudflugt på sporet af Via Appia. Med Metro til Cirkus Maxcimo derpå bus nr. 118 ud på den gamle vej for at gå en tur, - jeg var eneste passager, men chaufføren og jeg gik galt af hinanden, og jeg blev ikke sat af ved indgangen, og måtte derfor med til vendepladsen. Nu faldt mørket hurtigt over byen, - så det blev kun til den fine kørsel gennem den tætte aftentrafik, tilbage til byen.

Der findes åbenbart flere gode veje at nå ud til Via Appia på. Jeg har endnu ikke fundet den bedste. En skulle være at opsøge bus nr. ved lateran-kirken. Den kører frem til katakomberne ved San Sebastian, som kan besøges med guide for en beskeden penge, - dertil kan man se nogle af de fine rester har vejen udsmykninger af kapeller og boliger. En fortsat udforskning af Via Appia er en mulighed for fremtiden…

Rom by night

Måske skulle man finde et sted at spise. Her spise der meget sent. Ved mit hotel var et meget søgt spisested, hvor folk stadig stod i kø udenfor her kl 22.00 for at få et bord. Først over midnat var det muligt at komme frem til et bord; - men overalt var der god muligheder for at spise til en fait pris. Jeg tog mig et simpelt måltid på Pladsen ved Victor Emanuelle, - hvor der var en fin stille aftenstemning ved en simpel bar ved anlægget. En meget vellavet sandwich og dertil en stor romersk øl. Så forbi is fabrikken der lå lige ved og få en dessert og en kop kaffe; - der her en en bundskjuler i en minimal kop; - hvis man ikke tager sig i agt og beder om ”amerikansk kaffe”.

Lørdag

Besøgte her til morgen det sidste af de 3 hoteller som Gislev Rejser benytter i årets program, og hvor vi skal bo når vi rejser herned til oktober. Vi ved endnu ikke hvilket, derfor gik jeg forbi dem alle tre. Det er super flotte hoteller med god placering i forhold til det vi skal. 2 er tæt på Termini banegården, den andet ligger tæt på Forum Romanum og Colloseum…

Hertil gik min formiddags tur; - som blev en lang vandren op og ned af bakker og rundt om brukne stensøjler og antydede kapeller og gamle stats funktioner. Et must for en historie-nørd som mig. Særligt den velbevarede senats-sal fra Cæsars tid er imponerende at møde….

Så var det tid til at opsøge det jødiske kvarter og derpå begive mig ud i byen med sporvogn, bus og metro, - for til sidst igen til fods at søge at finde gamle Via Appia.

Denne gang med bedre held…

Søndag

Dagen startede med en lille gåtur over til Hotel medice i Via Flavia, - hvor jeg skulle møde Paivi, som er Rom-guide og skal tage sig af os når vi kommer ned til oktober…

Hun havde omvisning med 35 gæster der rejset med 65-ferie på en stor Italiens tur, der som afslutning gav dem 4 dage i ROM. Det blev en meget fin formiddag med en afslappet slentretur gennem barok, og renæcancens byen, - med enkelte kig tilbage til antikken. Samtidig møde med kollegaer fra 65-rejser. Det er altid sjovt at møde folk fra branchen, og hurtigt finder man kollegaer som er bekendte..

Paivi benyttede det moderne ”Whisper” system til formidling via høretelefoner. Der lejes her, og vil være spændende at afprøve.

Vi fik lavet aftaler og mødt hinanden, - og lagt en god grundt for et fortsat samarbejde.

Jeg gik via blomster-marked på Via Flores til Det jødiske kvarter, - og derpå over floden til kvarteret ved Peterskirken. Inden jeg gik ind i Engelsborg for at se det (fik 50% rabat på mit Roma-pas), - så fik jeg mig sandelig en middagslur på det restaurant ved Tiberen, - som sidste år var lukket og så meget sørgelig ud, men som nu var i brug…

5 euro for en plads i sol eller skygge og dertil en drink af sove ind på… Det var noget jeg kunne bruge. Midt i det hele kom pr. SMS en melding om at vi skal være bedsteforældre for anden gang til april. Jo det er hurtig informations-gange i den nye tid.

Ovenpå luren var der kræfter til et besøg i Engelsborg, - der mere fortjener at kaldes Hadrians Masolæum. Kejser Hadrian rejste her på den anden side af Tiberen et mægtigt masolæum for sig selv og hans efterkommer; - en forstørrelse af en tradition som også Augustus bidrog til med et eget masolæum. Kæmpe-komplekset har endnu i dag voldsomme dimensioner, - og kan besøges, men er nu blot en bleg afglans af fordums storhed, idet senere generationer af fyrster og paver har voldtaget gravfreden, og ganske forvandlet komplekset. Befæstningspunkt, skatkammer og fængsel og meget andet har her senere været. En tids spiral at bevæge sig ind i for den forberedte rejsende..

Mit mål for turen over Tiberen var naturligvis at opsøge Peterskirken her sidst på eftermiddagen, hvor der gerne er frit for køer i indgangen, og et smukt eftermiddags lys over Peterspladsen store iscenesættelse. Jeg blev fanget i den sene eftermiddags tjeneste kl. 18.00 og gav mig tid til at være en del af den fine tjeneste i kirken. Den blev indledte med den sædvanlig procession af kirkedrenge der anfører en stor skare af præster og kardinaler. Der er mange ældede herrer i smukke kirkelige dragter, - flotte gamle mænd der tager del i tjenesten, ved blandt andet at sikrer at vi alle kunne få nadver i form af herrens brød op ganske kort tid. Ganske godt organiseret. En varm og glad tjeneste, med flor kor på besøg, klapsalver hilste de gejstlige og kvitterede for et flot forløb ved den afluttende procession. Dertil megen deltager-indvolvering i form af aktiv tekst-læsning og hilsnerne. Spændende at møde hvis man har hang til den kirkelige ritus. Vi var måske 1000 til tjeneste, og der var lukket af for turister, så man skulle kæmpe sig gennem afspæringer og angive at man var ”messe-søgende”, og ikke blot en fotograferende turist på jagt efter med flueben at kunne krydse af, - at nu havde man også været der!

Overalt i Rom er der antikke bygningsrester og fine oplevelser. Rejsende fra hele verden samles for at møde de hellige steder..eller for at nyde den smukke by med de mange fortællinger og oplevelser.

Peterskirken, - og dermed Vatikan-museet nås nemt med Metro, men også sporvogne triller fint frem til området, - som er meget turist-ramt, og derfor efter min mening med fordel kan opsøges sidst på dagen, hvor strømmen drosler ned. Kirken

Min aftentur gik til Plazza del Poppolo; - en meget smuk og stor plads med ro. Her ved bymuren har vi rundt om os romersk historie i små bider i form af en antik bymur, et byport af Bernini. Om den fortælles at den rejses for at Dronning Kristina af Sverige, skal komme til byen gennem denne port. Det gør hun i R tid, - og udgør en helt speciel nordisk-romersk historie, som der er spændende at grave sig ned i. Napoleon og hans familie var også en kort tid i Rom; - og her satte hans arkitekter præg netop på denne enestående plads, som var ganske særlig også denne aften. Så gik af den små gader frem mod den Spanske Trappe og Trevi Fontænen. Begge steder en flot aften liv, hvor der især ved treve var voldsom mange mennesker ude at nyde byen og sommeraften her kl. 23.00.

Jeg havde tid og ben til at gå hele den lange vej tilbage til mit natkvarter ved termini, - log der siger også noget om centrum begrænsede udstrækning, at man på en time kan slentre fra Trevi-fontænen og langt ud bag ved Termini-banegården i rolig aften-stil.

Mandag

Tidligt oppe for at fange en flyver ved middagstid mod nord. Fik købt en billet på Termini-banegården i en af den nye type maskiner som spytter billetter ud, hvis man stopper et kredit kort ind. Og maskinen her fandt på mystisk vis frem til Spar Nord og hentede penge til betaling af en enkelt billet ud til lufthavnen. Det er nemt, men kræver ro og lidt træning, - også for mig, at kaste mig ud i den slags moderne øvelser..

Jeg nåede forbi min ældre veninde på pladsen ved Victor Emmauel og fik købt mig en ny romer-hat. Her er under de fine arkader en spændende handelsliv, - markeds- og torve-stemning i sydlandsk stil, og her fandt jeg ved forrige besøg en dejlig ældet hatte forretning med et fint udvalg i dame - og herre hatte og dertil bryllupstøj til damer. Butikken syntes nu under nedlukning, - udbudet af hatte markant mindre end ved sidste besøg, men heldigt for mig (og indehaveren) fandt vi hurtig enighed om en hat der passede mit nordiske hoved, som hun tydeligt huskede så godt. Her var den klassiske kunde-pleje som langsomt synes at gå i glemsel i disse flyvske tider

På torvet her havde jeg også fundet en lille fortovsrestaurant som blev mit fast sted for en god nat-øl og lidt at spise. Her blevet lavet håndlavet grill mad i fin kvalitet, med dejlig salat og brød til til en meget rimelig pris. Et sted hvor lokale drev forbi og fik en snak og en genopretning af væske-balancen.

Trafikken omkring pladsen afvikles i god ro og orden, med en meget hensynsfuld bil kørsel, og en stor respekt og opmærksomhed mod de gående i gade miljøet.

Toget til lufthaven rullede de 30 km ud igennem det tørre by-landskab til lufthavnen, hvor jeg i lufthavnens uskønne gange fandt frem til en langsomt check-inn, som bragte mig og de øvrige gæster frem til maskinen netop til tiden, men i et stresset og tidskrævende forløb, som vi oftest er fri for hjemme hos os, hvor der måske er færre gæster, men i hvert fald bedre organisering. Det tager tid at komme frem her,