Det er snart 20 år siden jeg begyndte at rejse til Rusland. Her har jeg fundet en række billeder frem der viser noget af det vi typisk møder der. Tamara Pashokova sidder i billedets forgrund til venstre. Hun var min første kontakt med det russiske. Hun kom til Huset i Aalborg fra tid til anden med en lille teater-trup og optrådte for børn og barnlige sjæle; - og vi har siden hjulpet hinanden... I de senere år har vi gennemført et lille arrangement som vi kalder "Aftenbesøg hos Tamara"; - hvor vi ser den charmerende lejlighed i et helt traditionelt gammelt Skt. Petersborg hus. Her lever 3 generationer tæt sammen.
Her er vi sejlet ud på Neva floden. En kort flod der forbinder store søer i baglandet ved Skt. Petersborg med den Finske Bugt. På et befæstningsværk i floden; - Peter-Paul fæstningen opsøger vi altid zar-familiens gravkirke...
Kirken er bygget af Peter den Store; - en magtfuld fyrste der i begyndelsen af 1700-tallet reformerede Rusland og bragte det tættere på Vest-europa. Han var begejstret for Holland og grundlagde Skt. Petersborg efter hollandsk model. En meget smuk by med en dragende udstråling og en dramatisk historie; - selvom byen kun er godt 300 år gammel. Her bor ca. 6 millioner mennesker.
I katedralen på Peter-Paul fæstningen finder vi blandt de mange fyrste-grave også den danske prinsesse Dagmars grav. Hun tog til Rusland i 1866 for at blive gift med den russiske tronfølger; - der fik titlen Alexander den 3. Hun bar i Rusland det russiske navn: Maria Fedronowa. Hun var mor til den sidste russiske zar; - flygtede efter revolutionen til England, - senere kom hun til Danmark. Efter sin død blev hun begravet i Roskilde Domkirke; - men i 2006 kom hun tilbage til Rusland ved en stor højtidelighed. I mere end 40 år var hun en aktiv og agtet del af det russiske lederskab.
Min arbejdskammerat; - Tamara Pashokova bor her i det centrale Skt. Petersborg. Ved Mojka-kanalen der løber frem mod det vi kalder "Blodkirken". En nyere kirke rejst omkring år 1900 på det sted hvor Prinsesse Dagmars svigerfar blev dødeligt såret ved et attentat, - begået af folk der ville have Rusland reformeret.
Området ved Skt. Petersborg er umådeligt rigt på paladser rejst i den 200 årige periode hvor zar-magten havde hovedsæde her oppe ved den nyrejste hovedstad ved Østersøen. Uden for Skt. Petersborg ligger et bånd af sommerpaldser som familien opførte som residens for sommerophold m.v.
Ved byen Pushkin finder vi Katarina-paladset, Alexander-paladset og Pavlovsk. Peterhoff og Orienburg ligger længere ude ved den Finske Bugt og lidt længere mod syd finder vi Gatchina. Store fyrstelige komplekser som vi også ser dem i Potsdam ved Belin. Her er jeg taget ud til Katarina-paladset i Pushkin; - der forøvrigt er Aalborgs venskabsby. Byen var mit første rejsemål i Rusland; - idet mine første besøg var officielle rejser til byen for Aalborg Byråd.
Senere kom jeg også til at rejse til Moskva; - der siden revolutionen i 1918 igen blev Ruslands hovedstad. Her har jeg rejst for Albatros Travel med flodkrydstogt, og for Gislev Rejser. De senere år har jeg 3-5 gange pr. år gennemført en flot storby - rejse hvor vi besøger Ruslands 2 største byer: Moskva og Skt. Petersborg. På vej mod Rusland laver vi et kort stop i Helsinki. Vi kører med tog fra Moskva til Skt. Petersborg. Denne rejse udbydes i disse år, også af Albatros Travel. Nu med en overnatning i tog mellem de 2 millionbyer.
Her ser vi æresvagten ved Kreml. Der er et mindested for krigens ofre i Den stor Fædrelandskrig. Det kalder russerne krigs forløbet som vi omtaler som Den anden Verdenkrig. Det er lidt diset på dette foto. Der er ikke noget galt med fotografen; - men tørvemoserne ude på landet brændte i usædvanligt højt antal denne sommer, og luften er fyldt med ganske fint støv, så sigtbarheden er ringe og det er meget varmt. Om dagen op til næste 40 grader...Vi kan ikke se solen på himlen for støv, - men vi klarede os igennem!
Ofte laver vi en aften-tur som jeg kalder for "Moscow by night!" for vi er jo ude at føre os frem....Så tager vi på opdagelse i Moskvas Metro inden vi begiver os ind til området ved Den røde Plads. Her skulle der gerne være kommet lys på de mange smukke bygninger...Et fantastisk skue....og så søger vi ly i Alexanderhaven og får et glas champagne inden vi kører hjem i seng. En populær lille udflugt som bringer os tæt på verdens smukkeste metro...og tæt på det russisk folk.
Der gives stadig nye helgener…
Forleden sommer købte jeg i Skt. Petersborg en yderst beskeden lille ikon af den slags som hænger og dasker i forruden i en taxi, - eller som man kan have til at stå på en hylde i køkkenet..
Den fangede mit øje med dens farver og fortælling med en fin ældre kvinde med en vandrestav. Det viste sig at være Xenia af Stk. Petersborg. Hun levede i byen for ca. 200 år siden og var nyligt blevet helgenkåret, og er genstand for lokal opmærksomhed og påskønnelse.
Xenia levede et glad liv med sin mand Andrej, - men uheldigt for dem begge dør han tidligt, og Xenia lades alene i livet, som hun herefter vier til Gud. Hun lever de næste 45 år som en hellig kvinde i byens gader, der lever af hvad mennesker og natur giver hende. Hvad hun og Andej ejede, foræres bort til de fattige. Der fortælles mange legender om hendes liv som “et Guds barn på gaden”.
Der bygges en ny kirke i byen, og håndværkerne kan ikke forstå at hver morgen er der i løbet af natten kommet adskillige sten op på stilladset; - Xenia har været medhjælper og i løbet af natten givet sit bidrag til at Gud fik et nyt hus i hendes by, ved at slæbe sten op til murernes arbejde…Modtager hun gaver eller almisse på gaden giver hun det straks videre til andre fattige som har mere behov end hende….Hun bliver “helliggjort” i sit liv og i stand til at forudsige begivenheder og kan bringe forandring i andres liv…
Under sovjet-perioden var hendes grav på en lokale kirkegård i Skt. Petersborg genstand for stadig opmærksomhed og blev flittigt søgt af troende, til myndighedernes irritation. Nu er kapellet over hendes grav renoveret og i 1988 blev Xenia helgenkåret i den russiske kirkes tradition. Hun formodes at have levet ca. 1719-1803.
Den lille ikon jeg købte var en gengivelse af en Xenia-ikon fra hendes kapel på Smolensk kirkegården på Vasilie-øen i det centrale Skt. Petersborg
Denne lille indledning for blot at fortælle at ikoner i det russiske religiøse liv er et levende og væsentligt element for den enkelte troende. Et element i troens liv som er os fremmed, men som også fascinerer os, med dens fortællinger, dens farverigdom og skønhed og dens lange tradition.
Fra Grækenland og Lilleasien
Rusland befolkes sent, og også først omkring år 800 kommer kristendom til de russiske byer. Med sig har de traditioner fra de gamle urkirker i Lilleasien og Grækenland. Liturgi og ikoner er dele af det fællesstof, der stadig er tydelig i disse ortodokse kirker, - den katolske kirke og den protestantiske kirke er i deres oplevelse sene og “forkerte” afspaltninger fra “den rigtige kirke”.
Går man derfor ind i disse kirkers tradition finder man spændende stof, der også fortæller lidt om baggrunde for vor kirkes voldsomme ekspansions- og livs kraft. Man finder også at den kristelig fortælling dengang var formet ganske anderledes….end den vi kender i den moderne kirke.
Ikonerne leder os tilbage til nogle af urkirkens søjler. De fortællinger og legender vi finder i de bibelske tekster. Vi møder også det rige person-galleri som befolkede hele urkirkens store fortælling om hvordan verden blev kristen.
Om at skrive en ikon
Ikon maler man ikke, - man skriver en ikon, - som man skriver en fortælling. For ikonet er en fortælling som her genfortælles, - så her er ingen kopier, eller alt er kopier…
Måske ikke ulig når vor lokale Esben Hanefeldt Kristensen skriver et billede op fra nederste højre hjørne og kommer med sin umiddelbare fortælling fyldt med farve og kendte form-elementer, i form af fugle, dyr og planter fra hans eget lille “Esbenske univers”.
I dag uddannes i den russiske (og i den øvrige ortodokse) verden unge og ældre på ikon-skoler. Ikoner males i tusindvis hver dag i private hjem, på skoler, i klostre og andre steder. De er private, autoriserede, ny og gamle. En stor blanding af malede og også trykte ikoner. Hver tid sætter sit bræg på ikon-traditionen og de er en fast bestanddel i mange hjem.
Ikke at alle russere er religiøse; -så langt fra, men lige som vi alle her har et forhold til f.x. julen, således har de fleste russere et forhold til et bestemt ikon. Det kan være en ikon som knytter sig til en helgen, som er knyttet til ens dåbsdag, - eller en ikon du har i din lokale kirke, og som du sætter pris på. Eller Xenia-ikonet fra Skt. Petersborg, fordi at du blev betaget at netop Xenias tab i livet, - og hendes måde at finde mening i livet på.
På vor juleudstilling vil du kunne finde et væld af forskellige ikoner. Nogle få gamle hjembragt fra rejser i Rusland, andre nyere, - flot trykte som de købes i kirker i dag.
Men også Birte Nielsens flotte nutidige ikoner, som hun maler i hendes hjem i Døstrup ved Hobro. De har en usædvanlig høj kvalitet og er skrevet i en traditionel ramme, - er kopier af gamle ikoner. Smukke og fyldt med kirkelig og menneskelig historie.
Selv møder jeg hvert år den ikon som Birte Nielsen fik mulighed for at sende til Rusland sammen med den danske prinsesse Dagmar.
Måske husker du historien om den danske prinsesse der blev gift ind i de russiske zar-familie; - blev Zarina og moder til den sidste Zar. Hun døde hjemme i Danmark og blev først nyligt genbegravet i Rusland. Med sig havde hun på retur-rejse en ikon fra Døstrup ved Hobro. Og også denne ikon har en ganske særlig historie…(julen 2011)
Her på markedet bag Blodkirken findes flere boder der sælger ikoner. Nye og gamle i blandet flok. Det er naturligvis et dyrt sted at handle og svært at vurdere det der tibydes. Jeg køber ofte nye ikoner i kirkerne. Billige flotte tryk som også rummer dele af ikonernes fortælling om det religiøse liv i urkirken og i nutidens Rusland.
Lidt udenfor Moskva ligger den gamle klosterby Sergei Possad. Her findes en såkaldt Lavra; - et præste-seminarium hvortil unge søger for at uddanne sig til præster, korledere og ikon-malere. I Sergei Possad er klosterområdet; - som det oftest ses i Rusland, et befæstet sted omgivet af høje mure, for bygningskomplekset er rejst i de tider hvor der var ufred. Mongoler, tatarer, litauere, svenskere og tyskere har over århundrede skabt uro i det udstrakte og svagt beboede område. Samtidig har det russiske befolkningselement brugt klostrene og deres militær forlægning til at kolonialisere landet, og sikre suverænitet. Så her, som andre steder, har der været en alliance mellem magt og kirke.
Sergei Possad er en stor helligdom i den russiske kirke, og mange kom rejsende langvejsfra for at søge dette sted, hvor munken Sergei og hans broder besluttede sig for at rejse et kloster til Guds ære. Langvejs fra har en ganske særlig betydning i Rusland for det betyder at folk kan have rejst 7-8000 km. for at komme frem til Sergei Possad. Og sådanne folk møder man jævnligt når man bliver guidet rundt. Her er det præste-koner, korledere og andet tilknyttet personale der har jobbet med at være guide.
Det sker ofte at vi kan gøre et stop her på Arbat-gågaden og få os en slentre tur ned af Strøget. For det er hvad Arabat er. En hyggelig gade fyldt med småhandel, musikere der optrædert, kaffeer, teatre og souvenir butikker. Går du ned af sidegader finder du spændende gamle antikvariater og ydmyge gamle kirker. Et lille stykke oprindeligt Moskva, - som der desvære ikke er så meget af tilbage.
Det sker ofte at der er offentlige arrngementer på gaden. Her er det f.x. Bogens Dag der markeres, og et væld af små forlag har fået sig en bod, - hvor man kan møde forfattere, - eller som nedenfor med sm¨å lapper fortæller om hvilken bog man synes er den vigtigste netop nu. Så er der en mild venlig stemning, og en lidt hektsik aktivitet for det gælder jo om at opleve så meget som muligt når nman er kommet afsted, og alle ens favoritter er at finde på den lange gådage.
Et sted i en sidegade er der lavet et flot maleri som minde over en afdød musiker. Hans portræt bliver søgt ag unge der skalk fotograferes netop her. Sådan har Arbat mange fortællinger for "det skarpe øje".
Det landlige Rusland er umådeligt. Russerne betegner ofte Moskva - og Skt. Petersborg områderne som "et land i Rusland". For her vilkår for livet helt anderledes end ude på landet, hvor de fleste bor. På de krydstogt der tilbydes på de russiske floder og kanaler kommer man lidt tættere på livet på landet. Her er livet noget heelt andet.
I de 2 store metropoler er der en moderne og meget vestligt liv, men en høj økonomi og stor velstand for mange mennesker. På landet levet livet på mange måder som det var i det danske bondeland omkring år 1900. Her er livet baseret på selvforsyning, adgangen til penge er begrænset, og mange lever stadigt i primitive bjælkehuse med en "masse-ovn" i midten af huset der både er ildsted, opvarmning og sove-sted.
Der er en stor over repræsentation af kvinder i denne russiske nation, fordi mænd dør tidligt på grund af hårdt liv. Så overalt på landet møder vi disse dejlige kvinde-typer som vi forbinder med Rusland.
En kvinde opnår pension når hun fylder 55 år. Mænd må vente til de er 60 år. Der er naturligvis debat om man skal udskyde disse tidspunkter, men da den gennemsnitlige levealder måske kun er 59 år for mænd og 67-68 år for kvinder...er der stærke argumenter for at hæve pensionsalderen.
8.000 Rubler modtager man minimum i pension. Lokale myndigheder kan hæve beløbet ved at give en lokal pension, ligesom optjent løn spiller ind i fastsættelsen af niveau for den statslige pension. Mange fortsætter med at arbejde, og får så ved siden af ders løn minimupensionen på de 8.000 Rubler udbetalt.
I Moskva regionen (der er lidt større i areal end Danmark og rummer ca. 20.000.000 indbyggerere) er pensionen på 14.000 Rubler.
1/4 af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. Har man kun minimum pension kan man vanskeligt opretholde livet, selvom der gives en række fordele til pensionister, som gratis offentlig transport, tilskud til husleje m.v.
En stor omkostning er udgift til bolig. Særligt i Rusland millionbyer (Moskva, Skt. Petersborg, Pern, Kazan, Nizny Novgorod m.v.) er boligudgifterne meget høje. Blandt de højeste i Europa. Hvor sovjet-borgerne tidligere betalt 2-3 % af deres indtægt for den bolig de fik tildelt af staten, bruger man nu 20-30 % af ens indtægt på bolig.
Under redaktion...
Bogliste:
Isak-katedralen af Kari Hortokainen, Gyldendal 2006
En meget humoritisk bog som giver en fortælling om den finske kørelære der havner på hospitalet efter en hjerneblødning, og må tage til Skt. Petersborg for at opsøge den eneste søn. Han er blevet religiøs og draget af det særlige russiske...En flot introduktion til Finland og til det nye Rusland..
16 år i Siberien, Rachel og Israel Rachlin, Gyldendal 1982
Erindringer fra en dansk-litauisk families deportation til Siberien i Stalins despotiske periode 1941-1957. Samtidig en god introduktion til russiske geografi og til naturforhold og levevis i Siberien.
Herman Bangs Vandreår, Henrik Koppels Forlag 1918
I en samling breve til vennen Peter Nansen finder du en rejsefortælling hvor Herman Bang på turne i Norden kommer forbi Skt. Petersborg og opsøger den danske prinsesse Dagmar ude i Gatchina ved Skt. Petersborg. Et levende tidsbillede som kan læses med glæde af enhver der glad for litteratur og historien om den danske prinsesse på den russiske trone.
Vikingerne ved Volga, Wormianum 1981
Omkring år 900 rejser den arabiske diplomat Ibn Fadlän ind i de landskaber der idag udgør Rusland. Her støder han på vikinger. Herfra har vi de autentiske beretninger om vikingernes levevis og gravskik.
Vikingernes Rusland, Roskilde Museums Forlag 1993
En særudgivelse hvor danske og russiske arkæologer gennemgår fund fra Staraja Ladoga og Novogorod. 2 af de byer i det nuværende Tusland, hvor der var store vikinge befolkninger.
Peter den Store, Stephen Graham, Gyldendal 1932
Et gammel klassisk farvet fortælling om Peter den stores liv. Vi møder det gamle Rusland i en broget fortælling og den enestående bedrift med at reformere det store land.
Leonid Tsypkin
En sommer i Baden-Baden, Batzer og co. 2008.
En vidunderlig bog for de der er fan af den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Den tager os på en gang på rejse i Europa sammen med Fjodor og hans unge kone. Ramt af spillelidenskab, kærlighed og fårlig økonomi hutler de sig frem. Samtidig møder vi en mand der er Dostojevskij-fan...som giver os et tidsbillede af Sovjet-liv... En vidunderlig bog!
Historiske Portrætter i Luvig Holbergs Epistler
H. Hagerups Forlag, 1948.
F.J. Billeskov Jansen har sakset i Holbergs små belærende fortællinger om store mænd og kvinder i historien. En underholdende samlig som rummer en spøjs sammenligning mellem Christian den 4. og Peter den Store.
Her er vi tæt på Peters samtid, - og møder den kyndige historie-professor Holbergs vurderinger. Historisk læsning for voksne!
Dagmar-litteratur
Der findes en mængde bøger som fortæller om den danske prinsesse Dagmar der som ganske ung forlod Danmark for at blive gift med den russiske tronfølger. Hendes dagbøger er f.eks. spændende læsning for den meget interesserede. E.E.P. Tisdall har på skrevet en fin bog som er oversat fra engelsk i 1956 og udkom på C.A. Reitzels forlag. den er senere udkommet i flere oplag. den er en fin udenlandsk indgang til Dagmars fascinerende liv.
Inger Klausen har skrvet en tilsvarende flot levendsbeskrivelse, og også kold-kriger Bent Jensen har bidraget til den omfattende Dagmar fortælling.
Marie Tetzlaff
skriver for Politiken og er der til vært og medredaktør af kultur-aktiviteter på Louisiana. Hun har et omfattende forfatterskab som blandt andet bringer dig tæt på Katarina den Stores liv og tid. Det er god læsning!
Jeg er lige nu mest optaget af de to bøger der fortælles om det seneste russer-liv. "Russiske skæbner" og "...men det er jo Rusland". 2 bøger som iondeholder korte livsfortællinger om henholdsvis ældre russere og middelalderne russere. Her gives et godt indblik i sovjet-livets forunderligheder, - og i omvæltningerne efter frisættelsen af økonomi og liv.
Udkommet 1999 og 2001 på Lindhardt og Ringhoff
Colin Thurbron "In Siberia"
Skal du øve dit engelske kan det være godt at tage fat på denne nyere Siberien-fortælling. Den tager dig med til de ydre egne af det russisk, og giver billeder af det liv der leves fjernt fra de store byer. Her møder du en kavalkade af fortællinger om de oprindelige folk og deres møde med de russiske koloni-herre. En spændende bog som er fyldt med oplevelse og fakta.
Penguin Books 2000
Leif Davidsen
Den danske journalist og forfatter er en gedign guide i det særligt russiske. Jeg er særligt glad for "Dostojevskijs sidste rejde", "Den ukendte hustru" og "Patriarkens hændelige død".
Bøger der er udkommet på Lindhardt og Ringhoff og som er glimrende søre til historie og levevilkår i det russiske.
Dertil er Leif Davidsen er fremragende fortæller så du kan roligt opsøge hans forfatterforedrag når han er i din nærhed.
Også et motions arrangement!
Storby-ferie er forbundet med at opleve og jeg synes at man oplever mest ude på i gaden, - i en sporvogn eller i en metro. Her møder vi byens mennesker, og ser dem på vej til og fra arbejde og andre gøremål.
Så når jeg rejser satser jeg på at der er en ide i at vi er sat i verden med ben forneden. Dem skal vi bruge !
Gerda Møller gjorde i juni 2014 op at en tur Moskva-Skt. Petersborg betød at hun fik gået 77.121 skridt på de 7 dage der talte i oversigten.
På rejsedagen til Moskva blev det kun til 4.866 skridt på grund af den megen tid der gik til transport. De øvrige dage bød på mellem 10.000 og 14.000 skridt. Så lidt får vi da gået !
