Antallet af fattige mennesker er umådeligt i Afrika. Graden af fattigdom er rystende. En dag går vi på stranden, og en ung mand vil gerne tale lidt tysk med os. Han får indledt en venlig samtale med os og fortæller, at han har måttet forlade skolen, da hans far døde, og der ikke længere var skolepenge til rådighed. Nu bliver han så sendt afsted for at tjene lidt penge fra turister. Han binder små vedhæng eller dekorationer af et simpelt materiale. Har han held med at sælge dem, kan han købe sig noget at spise. Han bor hjemme og hans job er at små-tigge eller snakke sig til lidt penge, så at han ikke kommer sulten hjem.

Overalt ser man mænd, unge som gamle, der sidder og venter på en mulighed for at tjene lidtpenge. Vi hører flere gange fortællinger, om at man “tager børn eller unge” til sig i familien, for at sikre dem mad og tag over hovedet. De kan være tjenende ånder i husstanden, eller de kan være “den udvidede familie”. Her udfoldes et familie-baseret liv på en overraskende måde.

Vi skal køre en tur op til Nordlandet på Zanzibar. Vor chauffør hedder naturligvis Mohamed Ali. For det hedder rigtig mange her for at ære profeten. Han er på plads en halv time før aftalt tid, og da vi kommer ud til bilen, fortæller han, at han har fået problemer i familien, og vi skal i stedet køre med hans bror, som hedder Somali. Måske har vor chauffør i mellemtiden fået en anden udflugt at køre, men oplevelsen viser, at her har man hele tiden et fællesskab om at løse en opgave. Man sørger for at den bliver løst indenfor “familien”, således at de penge der evt. formidles holdes i "familien", og at man har styr på at opgaven løses rigtig for kunde eller gæst.

Vor chauffør Somali var af den mere oprørske slags og ville gerne have os fortalt, at nu om dage var Zanzibar reduceret til en koloni af fastlandet, som intet væsentligt havde at sige. Øen kan fx ikke vælge sin egen præsident, men får en sådan udpeget fra fastlandet. Selvom 75 procent ved seneste valg stemte på oppositionspartiet her på Zanzibar, fik de udpeget en fin professor fra fastlandet til at være deres præsident.

Sådan har fastlandet sat sig på det, der engang var en rig lille ø-stat. Ja oven i købet en gang var et lille imperium, hvor byer på fastlandet som Dar es Salaam, Mombasa og Bagamoyo var dele af det osmaniske Said-imperium, som blev styret fra paladset på havnen i Zanzibar By. Han fortæller at hvis man for alvor kritiserer den eksisterende orden, så bliver man skudt af politiet. Han er tydeligvis meget hård modstander af fastlandsfolkene, der netop nu kommer sejlende over det lille farvand og forsøger at finde sig en levevej her, og tager arbejde og penge fra de oprindelige indbyggere, hvor de så end er kommet fra.

Der har været nationaldag, hvor man fejrer revolutionen i Tanzania, mens vi har været her, og en lang række bygninger er prydet med de nationale farver: grøn, sort og gul. Præsidenten for hele nationen havde i år valgt at tale på stadion på øen Pemba. I den bagende sol sad folk og lyttede i halvanden time på, hvad folket havde opnået siden løsrivelsen fra England og revolutionen på Zanzibar. Forinden havde elitetropper vist gymnastiske og krigeriske øvelser for den lokale befolkning på Pemba, hvor folk siges at være de mest regeringsfjendtlige. Et par dage efter kommer militærenheder forbi Zanzibar by i et flådefartøj, og vi møder soldater i byen.

Den tanzanianske hær er stor, og også en rygrad i forsøget på at danne en nation i moderne forstand med et fælles sprog og en fælles oplevelse af at høre sammen. Oplevelsen af at høre sammen er stadig en stor opgave for de mange forskeligge folkeslag her, men det synes at lykkes på mange områder, men nepotisme og korruption er stadig en vanskelighed.

I huset her holder man sig orienteret. Det sker via den arabiske tv-kanal Al Jazeera; - der også sender en engelsk udgave afsted fra Qatar på den arabiske halvø. Tv-kanalen sendes via satellit og net. Den er en del af 310 millioner husholdningers hverdag, og en vigtig formidler i de 100 lande, hvor den er aktiv. 3.000 ansatte i 70 lande sikre en stadig nyhedsstrøm. Her i Dar er vi naturligvis tættest på, hvad der sker i Afrika og i den arabiske verden. Man kigger med lidt undren på al den krig som vi i Vesten folder ud over verden. Al Jazeera bringer verden indenfor, overalt på kloden, og har en rolle som BBC engang havde hos os.

Lokale penge skaffer man sig ved at opsøge lokale vekselerer. Vi henter penge for anden gang. Jeg har medtaget euro og for mine 700 euro får jeg godt 1.800.000 tanzanianske shellingi. Det er rigtig mange penge for folk her, og skulle gerne række til den sidste uge udskejelser. En dansk krone giver dig ca. 300 shillingi. Og en Fanta-sodavand koster ca. 500 shilling serveret køligt på den lokale restaurant. Altså ca. halvanden krone! Tilsvarende fik jeg klippet hår og skæg på bedste vis for under 10 kroner af en meget dygtig frisør. Jeg fik pudset mine sko for tre kroner.

Bente er blevet ramt af et hårdt mave-onde og må holde sig i sengen. Jeg må afsted til det lokale apotek og køber en variant af Imodium. Det får man for en rimelig pris, ligeså noget creme til at smøre på insektbid, for dem løber man nemt ind i om aftenen, hvor der kan være myg og andet småkryb i luften. Vi må smøre arme og ben for at undgå insektbid, og det afværger det værste, men lidt held har de små insekter fra tid til anden, - så er det godt at have lidt at smøre på som dulmer.

Den lokale avis er interessant at få hold i. Et medlem af parlamentet er blevet indkaldt for at stå skoleret for formanden, fordi at han har sagt at parlamentet ikke altid lever op til dets ansvar. Derved har han fornærmet hele parlamentet og må nu pænt forklare sig og sige undskyld. Et eksempel som falder fint i tråd med den opstramning som den nuværende præsident står for, og hvor snart en rockstjerne, snart et medlem af parlamentet, anklages for at være u-tanzaniansk og at have brudt den nationale orden for ordentlig adfærd.

Her er det strammer-tid. Vi spørger ind til debatten om homoseksuelle; den har fyldt en del i debatten hjemme i Danmark. Her er den slags adfærd ulovlig blandt mænd, og kan straffes. Nu vil nogle politikere stramme op og hyler som en anden Støjberg i Danmark for at sikre sig billig og fornyet opmærksomhed foran et valg. Mr. Mohammed i huset her siger, at her er man lidt bagud for den udvikling, der sker i vesten, og at Tanzania også vil flytte sig. Som en form for liberal muslim med udsyn, har han ikke noget behov for at markere sig, over for mennesker med en anden seksuel præference.

Vi er på vej mod Arusha, men har stillet afgangen i bero for at afvente bedring i maven og kan blot nyde nok en dag med fuldt solskin og forsøge at samle kræfter. Dagen derpå er det blevet tid til at opsøge det store lokale marked i Dar.

Det bærer navnet Kariako; formentlig en afledning af det engelske carry and go. Åbenbart en vanlig kommando fra de engelske herskeres tid, som har bidt sig fast hos den lokale befolkning som et tidsmærke i dagligdagen. Sådan er sproget nogle gange en forunderlig bærer af historien. Det siges, at der kommer op mod 2 millioner mennesker forbi Kariako-området hver dag for at handle, eller bare for at komme forbi og være en del af det mylder. Et sted faldbydes i en stor hal artikler til landbrug og gartneri af en lang række handlende. Et andet et der mulighed for skønhedsartikler.

Her er det blandt kvinderne populært at forlænge og farve deres hår. I hundredvis af små boder udbyder produkter hentet hertil fra Indien, Kina, Indonesien m.v. Naturligvis er der fødevarer til madlavning. Friske grønsager i overvældende mængde, vand og sodavand. Du kan købe krydderier, te og kaffe. Tøj og sko udbydes også på gaden, hvor handlende breder deres varer ud på fortovet. Vi lokkes ind i en lille smøge for at se på batik-stof. Her i et lillebaglokale på måske 12 kvadratmeter har en gruppe kvinder deres fælles handelssted.

Batikfarvning af bomuldstof er udbredt i Afrika, og vi får købt stoffer med hjem til kjoler til de små piger i vor familie. Så må vi håbe på at vores begejstring for de unikke ting kan smitte af på dem! Bente finder også en kjole i et fint snit som passer hende på bedste vis.

De afrikanske kvinder har en meget fin sans for at klæde sig og at pynte sig. De har farvepragt i tøjet, der spiller sammen med den sorte hud, og formår med et tørklæde, der er sat løs over skulderen, eller som en hovedpryd, at gøre en flot figur i gadebilledet. Det gælder såvel unge som ældre, stor som slank, at kvindernes klædning er meget spændende for os at se på. Farverig og med en egen elegance.

Overalt i gadebilledet er der livlig aktivitet. Der kan handles overalt. Fra en cykel, hvorpå man bringer frugt til byen. Fra gaden hvor man breder sin vare. Det kan være sko, tøj, frugt… alle slags varer tilbydes på gaden. Har man ikke fundet et sted at handle, går man blot rundt med sine varer og tilbyder dem til dem der kommer forbi. Det kan være en mand der går rundt med 5 skjorter, og forsøger at få dem solgt!

Det er stadig almindelig kutyme at bære varer med hjem på hovedet. Det kan både mænd og kvinder gøre, selvom det mest er kvinder, man ser fragte deres indkøb hjem på denne måde.

Uden for vores bolig har nogle kvinder flikket nogle meget primitive halvtag sammen, hvor man i skyggen kan side og få sig et måltid. Vi er nabo til et stort tankanlæg og til en oplagsplads for tomme skibscontainere. De chauffører, der kommer til området, får så mad i de små boder, som er skudt op. Ved aftentid samler kvinderne deres gryder og tallerkener sammen og går hjem efter en lang dag ude under solen.

Mørket falder på ved syv tiden, og så er der helt stille i vort kvarter. Livet foregår inde i de lukkede gårde, der danner ramme om familiernes liv. Hos os med en høj mur ud mod gaden med en stor rulleport, der lukkes omhyggeligt efter hver indkørsel. Porten betjenes af houseboyen, hvis han er hjemme, men vi andre må også godt hjælpe til. Den lukkes ved nattetid, så ingen skal komme forbi. Den megen fattigdom afføder naturligvis tyveri af mere simpel karakter. En havde i dag held til at liste cigaretter op af Bente taske i et ubemærket øjeblik på markedet… Sådant sker, her som overalt, hvor der er fattige folk omkring dig.

En fredag aften er der indkaldt til subprise-party hos Mr. Mohamed og Mrs. Angela for søster Esther fylder 60 år, og skal samtidig gå på pension. Søstrene - dem er der i alt fem af - har besluttet sig for, at vi skal samles hos Mr. Mohammed for han har plads, og Esther lever under nogle forstemmende boligforhold, fordi hun i ti år har måttet trækkes med en vanskelig arvestrid med børn fra hendes afdøde mands første ægteskab.

Der er sat runde ottemands borde op udenfor i haven på et stort brolagt areal. Kina-stole med hvidt flot dækken er sat frem. En ung mand fået til opgave at være disc-jokey og har medbragt et fint stort Sony-anlæg. I mørkningen ruller biler ind gennem porten til festpladsen. Vi bliver ca. 60 gæster, som er samlet, da søster Esther, der stadig ikke har anet uråd er fremme ved porten og bliver mødt med fødselsdagssang og omfavnelse.

Det bliver en rig oplevelse at sidde i mørket og kigge ind i, hvordan en sådan sammenkomst afvikles. Det sker med stor værdighed. Søster Vivian er toast-master og fortæller omhyggeligt om, hvad der skal ske, inden Mr. Mohammed byder velkommen og fremsiger en muslimsk bøn. Derpå er det Susans tur til på kristen vis at bede og ønske lykke for selskabet og Esther. Der er taler på swahili, et sprog som går over min forstand.

Vi har et kig ind i den højere middelklasse. Folk, der har gode embeder som skolelærer, kontorfolk og ingeniører, og som har været med til at opbygge Tanzania gennem et langt arbejdsliv. Det har ikke for alle været et nemt liv, og der har altid, - også i dag, skullet udvises stor sparsommelighed, for at der kan være penge til børn og unges skolegang, forbedring af boligforhold og andre udgifter.

Søster Vivian er et godt eksempel. Hun mister sin mand og bliver alene med fire børn. To er hendes egne, de to er fra mandens første ægteskab. Familien hjælper med at få tingene til at hænge sammen, og hun overlever blandt andet ved at producerer kyllinger til slagtebrug i hold af 1.000 styk på hendes lille ejendom. Alle fire børn har fået en uddannelse, og de fleste har også fundet sig et job.

Mr. Chenga, som er min ven fra gamle dage, er også blevet indbudt, og de to hvide gæster, Babu Lars og Bibi Bente, og Mr. Chenga har en særlig position som gæster i den dejlige flok. Babu Lars og Bibi Bente bliver hurtigt vort tilnavn her. Det betyder Bedstefar Lars og Bendestemor Bente. Der bliver normalt kun serveret alkohol frie drikke i det muslimske hjem, men idag bliver der også budt øl rundt. Det vækker megen glæde hos nogle af deltagerne, der godt kan lide at der er fri bar. Så i vor afdeling bliver der et meget muntert hjørne, hvor enkelte også har medbragt forstærkninger i form af større plast flasker med sodavand og den populær spiritus: Konjaki. Det er et vigtigt bidrag, når stemningen skal nå de rigtige højder ved en afro-fest i Tanzania.

Vi er tilsagt til at være på plads kl. 18.00. Klokken 19.00 ankommer vor æresgæst: søster Esther. . Kl. 20.30 ruller en bil med diner transportable ind på pladsen, og vi spiser. Klokken er næsten er næsten midnat, da der bliver der sagt tak for i aften og klokken 01.00 er festpladsen ryddet og borde og stole er sat under tag, og er klar til afhentning dagen derpå.

Aldrig har jeg set så fin og nem en afvikling af en familie-sammenkomst i Danmark. Der var mulighed for dans, men ikke megen dans. Der var taler og fest-ritualer. Den fine fødselsdagskage i tre etager skulle skæres for. Fødselaren skulle i selskabets midte modtage de gaver som enkelte af deltagerne havde medbragt o.s.v.

I 1991 besøgte Muungano Cultural Troupe Nordjylland på initiativ af en ung studerende, Lea Vangstrup. Hun havde haft gode år i Tanzania sammen med hendes familie. Faren var ingeniør på Aalborg Portland Cementfabrik, og fabrikken havde fået til opgave at hjælpe med at starte en cementfabrik op i Tanga lidt mod nord i Tanzania.

Lea blev indfanget af afrikansk dans, og lærte selv at danse. Hun blev en god ven af en dansetrup i hovedstaden. Gruppen blev ledet af en tidligere skolelærer Mr. Norbert Chenga. Hjemme i Danmark præsenterede hun ideen om at lave et besøg i Danmark for hendes danse-venner i Afrika. Det skete mens jeg arbejdede på Huset i Aalborg. Ved fælles hjælp lykkedes det at skabe den økonomi, der muliggjorde, at 12 dansere og musikere fra Tanzania besøgte Nordjylland i fem uger i 1991.

Et stort program blev afviklet i Aalborg, med afstikkere til Norge og Sverige inden truppen trætte kunne returnere til Dar es Salaam. To år senere blev det muligt at lave en genvisit med et hold danske musikere og aktører. Sammen rejste vi rundt i Tanzania og besøgte store byer som Dodoma, Singida, Mwanza og Arusha. Truppen fik over årene mange danske kontakter.

Truppen optrådte med traditionelle afrikanske danse som de danses i de forskellige stamme-områder i landet. De havde også officielle opgaver for staten, hvor de skulle fremme oplysning og holdninger. Da vi besøgte dem indgik der belærende/oplysende dans som fortalte om risiko ved og forbyggelse af AIDS. Senere havde truppen deltaget i oplysende kampagner, som fortalte om overgangen fra etparti system til flerparti system. En landsdækkende turne, som var støttet af den danske ambassade i Tanzania.

I dag er truppens aktivitet begrænset til sjældne offentlige danseshow, når ambassader, hoteller eller andre køber et show. Truppens aktivitet var gået voldsom ned, og kunne måske betegnes som svag og nødlidende, men ikke mere end at man tydeligt skulle samles, når der igen kom livstegn fra Danmark, hvor man i ”gamle dage” havde haft en stor oplevelse og fundet venner.

Ved vores ankomst til Tanzania i år blev der afviklet et velkomst show, - og som afslutning et stort program som afsked for vort besøg. Begge shows blev afviklet i haven ved et hotel kompleks ved Friends Corner. Et kendt sted ved en af indkørselsvejene til hovedstaden.

Nu som dengang var der ud over traditionel dans, akrobater og slange-show på programmet. For 25 år siden indgik der lejlighedsvis også koncert med den Østafrikanske tarab musik som vi mødte på Zanzibar. Den musik var nu sparet væk.

Truppens leder er stadig Mr. Norbert Chenga. Af de 12 unge dansere og musikere, der besøgte Danmark i 1991 var kun 3 i live: Mr. Norbert Chenga, danserinde Elizabeth Nyondo og trommeslageren Mohamed Mkopi.

Ved den afsluttende farvel show takkede jeg naturligvis for det varme gensyn og lovede at forsøge at støtte gruppens virksomhed fremover, ved at søge at indsamle penge til fornyelse af kostumer, instrumenter og udstyr.

Produktionen af dette hæfte er en del af det indsamlingsprojekt, hvor jeg sammen med venner at truppen forsøger at indsamle 20.000 dkr. i løbet af 2019.

Det vil blandt ske ved, at jeg afholder fortælle-arrangementer om mit venskab med truppens hos alle typer forsamlinger. Har du ideer til steder og miljøer der kunne tænkes at modtage besøg er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 5329 4407 eller på mail: Bangforlag@gmail.com​

Der bor i 2019 ca. 55 millioner mennesker i Tanzania. Da Lars besøgte landet i 1993 boede der ca 26 millioner. Så her vokser folketallet med ca. 1 million om året.

Landet har et areal på 945.000 kvadratkilometer. Danmark udgør (ekcl. Grønland) 43.000 kvadratkiliometer. Så Tanzania er godt 20 gange så stort som Danmark.

Det såkaldte BNP der måler værdi af produktion og handel i et land udgør i Tanzania 56 milliarder dollars i 2017. I Danmark er værdien opgjort til 324 millarder dollars. Det betyder at værdi pr. indbygger er 936 dollars i Tanzania, mod 56.307 dollars pr. indbygger i Danmark. Gennemsnitlig kan man forvente at leve 62 år i Tanzania. I Danmark bliver folk gennemsnitlig 80 år.

En typisk måneds-løn kan i Tanzania udgøre 420.000 shillings= 1200 dkr. = 60 kr. pr dag. Mange må imidlertid klare sig for meget mindre. Vor guide Tobias i Bagamoyo fortæller, at han tjente 300.000 shillings som skolelærer.

Tanzania er placeret ved ækvator. Det grænser op til Det indiske Ocean mod øst. Lande- grænser er mod Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, Congo, Zambia, Malawi og Mozambique. Landskabet er varieret med slette og højland. Dyrknings muligheder er præget af den stærke varme ved ækvator, men også af den megen nedbør, det giver en stor frugtbarhed. Landet rummer en række af Afrikas største søer, og fiskeri er en vigtig kilde til føde. Det udbredte landbrug sikrer normalt en god fødevareforsyning.